Intuitiv tegne/male-workshop - Tema: de 4 elementer
Kom og vær med til en inspirerende billedworkshop – en rejse gennem de 4 elementer.
I små visualiseringer møder vi hver af de 4 elementer og forsøger at danne os nogle indre billeder og oplevelser af de særlige kvaliteter der ligger i jord, luft, ild og vand.
De indtryk vi indsamler undervejs tager vi med ind i en maleproces og undersøger hvordan vores oplevelser af de 4 elementer kan formes og udvikles i billedmediet.
Vi giver hvert element et billedligt udtryk i form og farve, og desuden skal vi studere samspillet mellem elementerne – og der arbejdes hen mod en forening og integration af de 4 kvaliteter.
Medbring de materialer du gerne vil arbejde med – oliekridt, farveblyanter, akrylfarve, tegnepapir/tykt papir (A3 el A2), evt. lærred.
Underviser: Britta Outzen, udd. ved det Kgl. Danske Kunstakademi.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper.
Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.