575 kr./person

Plantefarve og sy af genbrugstekstiler

Lær at plantefarve og sy din egen pude ud af gen­brugs­teksti­ler:

Kom med når vi dykker ned i plan­te­far­ver­nes magiske univers og udforsker, hvordan vi ved hjælp af let tilgængeligt organisk materiale kan give nyt liv til gen­brugs­teksti­ler og ud af dem designe og sy vores egen pude.

I løbet af kurset vil du lære teknikker, så du kan bejdse og plantefarve cellulosefibre, som f.eks. bomuld på en bæredygtig måde uden kemi og efterfølgende hjemme hos dig selv.

Du vil få kendskab til nogle af de forskellige planter, der kan give farve og lære hvilken farve de giver.

Du vil komme til at skitsere, overføre, lave applikationer, klippe, stryge kanter og sy din egen pude.

Undervisningen foregår i AOF’s lokaler på Vestergade 23D, hvor vi vil have udstyret tilgængeligt samt de materialer, som vi skal bruge.

Du kan komme med tidligere erfaring eller ingen overhovedet. Alle niveauer er velkommen.

Alt hvad du behøver at medbringe er noget at notere i samt en nysgerrighed på processen og lysten til at indgå i et forløb, hvor du møder nye mennesker og får mulighed for at arbejde med din kreativitet. 


Kursusdetaljer

AOF Svendborg, Vestergade 23, 5700 Svendborg
Onsdag, 19:00 - 21:00
10,64 lektioner, 4 mødegange
Onsdag 29. april, 2026
Holdnr.: 8261102137

575 kr./person

ledige pladser

Underviser

Malene Bank

Jeg har erfaring med design, visuel kommunikation og tekstil-arbejde fra min tid på Den Skandinaviske Designhøjskole og Tekstil­for­mid­ler­ud­dan­nel­sen i København. Derudover har jeg undervist i Håndværk på Langelands Efterskole og er uddannet naturfag-, friluftsliv- og billedkunst-lærer fra Den Frie Lærerskole her på Sydfyn, hvor jeg i en faguge blev introduceret til plan­te­farv­nin­gens forunderlige egenskaber.