1.160 kr./person

Barselshold: Broderi og visible mending

Kom med på et roligt formiddagshold, hvor du lærer simple brodereristing med stor effekt, og tempoet
er på babys præmisser. 

Her vil du lære, hvordan du kan dække pletter eller huller med små figurer, eller hvordan du kan
brodere dit barns navn på tøj og andre tekstiler. Du får råd og vejledning om både hurtige og mere
langsommelige løsninger. Og vi skal prøve kræfter med både broderisting og nålefilt.
Broderiet er let at gå til og fra, når du skal trøste, underholde eller give dit barn mad, og der er sørget
for alt, hvad du skal bruge for at prøve de forskellige teknikker af. 

MEDBRING
På kurset applicerer vi hurtigt håndværket, så derfor må du meget gerne medbringe (baby)tøj eller
tekstiler, der enten trænger til en reparation eller udsmykning.
Tag derudover gerne saks samt pen og papir med til noter og skitsering af design.  
   
 
MA­TE­RI­ALEUD­GIF­TER
Kurset har en ma­te­ri­aleud­gift på 50 kr., som betales til underviser kontant eller med MobilePay. I det er et nålesæt, som du får med hjem samt broderigarn og uld til nålefiltning inkluderet.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).

Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.

Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43, 2400 København NV
Fredag, 10:00 - 13:00
10,5 lektioner, 3 mødegange
Fredag 6. marts, 2026
Holdnr.: 4826102312

1.160 kr./person

ledige pladser

Underviser

Nanna Juul Jensen