180 kr./person

ChatGPT - Fortsætterkursus til ChatGPT

Vil du gerne et spadestik dybere med ChatGPT? På dette 'ChatGPT Fort­sæt­ter­kur­sus' vil vi udforske supplerende metoder og teknikker i brugen af ChatGPT.

Siden det blev lanceret i 2022 har ChatGPT vundet indpas for millioner af brugere verden over. ChatGPT og lignende værktøjer bliver også i stigende grad brugt på flere og flere danske arbejdspladser.

Hvis du interesseret i at bygge mere på din viden om ChatGPT, så er dette kursus for dig. Du vil blive introduceret til flere metoder, der kan forbedre din interaktion og udbytte af ChatGPT. Kurset er altså for dig, der allerede har noget kendskab til ChatGPT, og det er en naturlig tilbygning til “ChatGPT begynderkursus”.  

Hvad vil du lære?

Nye metoder, så du er i stand til at få mere udbytte af ChatGPT:
• få ChatGPT til at bryde opgaver op i mindre del-opgaver og
• få ChatGPT til at efterligne en persona
• brug af re­fe­ren­ce­tekster til mere præcist at generere svar på komplekse spørgsmål.
• gennemgå de seneste versioner af ChatGPT og lære, hvad der gør den så stærk.

Vi vil i kurset lægge vægt på praktiske eksempler, men vi vil også afsætte tid til at kigge på "det indre maskineri” i sprogmodeller, forstå og overkomme udfordringer med sprogmodeller og se eksempler fra danske virksomheder og startups.

Hvem kan deltage?
Dette kursus bygger på begreber og metoder fra AOF begynderkursus “ChatGPT - Introduktion til ChatGPT”. Det er ikke et krav, at du har gennemført in­tro­duk­tions­kur­set for at deltage, men dette fort­sæt­ter­kur­sus forudsætter, at du allerede har noget kendskab til ChatGPT.

Kursusform:
Kurset er en blanding af præsentationer, diskussioner og praktiske øvelser. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og få personlig vejledning.

Varighed:
Kurset strækker sig over 2,5 time, og inkluderer både teoretisk undervisning og praktisk anvendelse af ChatGPT.

Værktøjer:
Vi vil bruge online værktøjer til at interagere med ChatGPT og udføre øvelser. Tag derfor gerne din egen bærbare computer med.

Efter kurset:
Efter kurset vil du have en grundlæggende forståelse af ChatGPT og kunstig intelligens, samt være i stand til at anvende denne viden i dine egne projekter eller i din professionelle karriere.

Vigtigt:
Dette kursus er ikke en dybdegående teknisk træning i programmering eller avanceret AI-teori. Det fokuserer primært på at give dig en praktisk forståelse af ChatGPT og en introduktion til AI.



Kursusdetaljer

Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup
Tirsdag, 17:00 - 19:35
3 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 21. april, 2026
Holdnr.: 8726105028

180 kr./person

ledige pladser

Underviser

Sebastian Gilson

Jeg arbejder til daglig med AI i en dansk styrelse og brænder for chatbots og sprogteknologi. Ud over praktisk erfaring – bl.a. som skaber af idiom.dk – har jeg en solid teoretisk baggrund fra KU, ITU og DTU, som jeg aktivt inddrager i min undervisning. Jeg underviser jævnligt hos AOF og stræber efter at skabe et trygt, praksisnært læringsrum, hvor alle kan komme til orde. Som underviser lever jeg højt på at se kursisterne få "julelys i øjnene", når de opdager, hvor kraftfulde chatbots er, og hvordan de kan bruge dem i deres hverdag.