Kend dit digitale kamera

Vil du tage fuld kontrol over dit kamera og løfte dine billeder til et nyt niveau?
Bruger du ofte dit kamera på den grønne AUTO-indstilling? Så er dette kursus skabt til dig.

Med dit eget kamera i hånden får du en grundig introduktion til de vigtigste tekniske begreber. En viden som du efterfølgende vil kunne bruge, når du skal tage dine billeder.
På kurset lærer du at mestre de halvau­to­ma­ti­ske programmer og får styr på de vigtigste knapper og funktioner, så du nemt kan navigere i kameraets mange muligheder.
Vi dykker ned i eks­po­ne­rings­tre­kan­ten – ISO, blænde og lukketid – så du får styr på de manuelle indstillinger og kan tage billeder med fuld kontrol. Vi arbejder også med hvidbalance, fokusering og lysmåling, så du altid rammer det perfekte skud.

Kurset inkluderer praktiske øvelser og fotoopgaver, hvor vi sammen gennemgår og analyserer deltagernes billeder.

Husk at medbringe dit digitale kamera, manual og et fuldt opladet batteri, så du er klar til at eksperimentere med dine nye færdigheder. Dit kamera skal kunne tage billeder i manuel (M) og halvau­to­ma­ti­ske indstillinger.

Vi fotograferer primært udendørs, så klæd dig efter vejret.
Husk opladet batteri!

Ingen forkundskaber kræves – kun lysten til at lære og udforske.


Kursusdetaljer

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246, 2840 Holte
Lørdag, 09:30 - 15:45
Søndag, 09:30 - 15:45
14 lektioner, 2 mødegange
Lørdag 18. oktober, 2025
Hold nr.: 7125205001

995 kr./person

8 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Hans-Henrik Jensen

Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf.

 

Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden.

 

Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Vok­sen­pæ­da­go­gisk Grun­dud­dan­nel­se, AVG, på Voksen Pædagogisk Center.

 

Hans-Henrik tager fortrinsvis model- og po­rtræt­bil­le­der og tog i 2020 en Master i po­rtræt­fo­to­gra­fi. Et udvalg af disse billeder fra hans selvvalgte opgave har siden april 2022 været udstillet på aftenskoler, kirker, biblioteker og kulturcentre.

 

Han har fotograferet digitalt siden 2013 og underviser i flere fotografiske emner. Han deltager løbende i kurser, foredrag og workshops og besøger fotomesser i ind- og udland.

 

Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde.

995 kr./person

Tilmeld kursus