Sort/hvid fotografering
Uanset om du er nybegynder eller erfaren fotograf, vil dette kursus lære dig at mestre sort/hvid-fotografiets unikke udtryk. På kurset dykker vi ned i sort/hvid-fotografiets unikke muligheder – både de æstetiske og tekniske aspekter.
Vi vil sammenligne sort/hvid med farvefotografi for at finde ud af, hvilke motiver der bedst egner sig og hvilke muligheder vi har i sort/hvid fremfor farve. Vi inspireres dermed og får ideer til vores egne billeder.
Er sort/hvid bedre end farve? Og kan vi bruge hverdagens motiver? Ja! Sort/hvid har en særlig evne til at fremhæve form, tekstur og detaljer. Så både landskaber, arkitektur, street, action, sport og portrætter er oplagte motiver.
Praktiske fotoøvelser og opgaver indgår undervejs for at styrke dine færdigheder. Der vil desuden være fremvisning af de billeder du tager på kurset. Vi gennemgår og diskuterer dagens teknikker og giver feedback på hinandens billeder, så du går hjem med ny inspiration og forbedrede færdigheder.
Du skal medbringe dit kamera og passende tøj til udendørs fotografering. Dit kamera, digitalt kamera eller kameraet i din mobiltelefon, skal kunne tage billeder i sort/hvid. Husk opladet batteri!
Kurset kræver ingen forudgående viden og er derfor åbent for alle.
Kursusdetaljer
495 kr./person
Underviser
Hans-Henrik Jensen
Hans-Henrik har i flere år undervist på dag- og aftenskoler i IT og foto. Han er uddannet og arbejder som IT-supporter og er freelance fotograf.
Han tager udgangspunkt i de udfordringer, som kursisterne møder i hverdagen og lægger i undervisningen vægt på, at deltagerne føler sig godt tilpas og går glade hjem med ny lærdom og viden.
Han har undervist siden 2004 og har gennemført Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, AVG, på Voksen Pædagogisk Center.
Hans-Henrik tager fortrinsvis model- og portrætbilleder og tog i 2020 en Master i portrætfotografi. Et udvalg af disse billeder fra hans selvvalgte opgave har siden april 2022 været udstillet på aftenskoler, kirker, biblioteker og kulturcentre.
Han har fotograferet digitalt siden 2013 og underviser i flere fotografiske emner. Han deltager løbende i kurser, foredrag og workshops og besøger fotomesser i ind- og udland.
Du finder Hans-Henrik på både Facebook og Instagram @photos.by.hh - her kan du se et udpluk af hans fotografiske arbejde.
495 kr./person
Tilmeld kursus