1.995 kr./person
Navigation - duelighedsprøve
Drømmer du om at lære at sejle, og vil du have indsigt i navigation?
Tag duelighedsbeviset, som består af en teoretisk delprøve af duelighed.
Du skal være mindst 16 år for at deltage.
I teoridelen lærer du om afmærkninger, beregne kurser, korrigere for deviation, strøm og vind, foretage pejlinger for at kunne bestemme din position. Du lærer om de internationale søvejsregler for trafik til søs, forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer samt beskyttelse af havmiljøet, sø sikkerhed og metrologi.
Der er mulighed for efterfølgende at fortsætte til den praktiske undervisning i sejlads for at kunne bestå den praktiske prøve. Tilmelding til praktisk undervisning sker til Yachtklubben Furesøen.
Eksamen i den teoretiske del af fritidssejleruddannelsen består af en sejladsplanlægningsopgave, som er forberedt hjemmefra og løses individuelt eller i grupper over to uger. Desuden er der en prøve, som består af spørgsmål om farvandsafmærkninger, identifikation af skibe og vigeregler, sikkerhed til søs og havmiljø.
Du skal forvente udgifter til prøvegebyr samt køb af søkort og bøger som bestilles første mødegang.
Eksamen aflægges 18. og 25. marts. Det er obligatoriske mødedage, der ikke kan flyttes.
Eksamen foregår med censor udpeget af Dansk Sejlunion og består af 3 delprøver - 1 online prøve hos DS - 1 skriftlig opgave i søkort - 1 mundtlig prøve hos censor.
Betaling for at gå til eksamen sker til hhv. Dansk Sejlunion og direkte hos censor.
Kursusdetaljer
1.995 kr./person
Underviser