En duft af bøger

RÆVEÅR af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, 2024
Kvinderne må klare alt derhjemme, mens mændene fisker på havet. Hverdagslivet består af kamp for føden, fødsler, død, strandinger, sandstorme, kulde, hemmeligheder, tro og overtro, og det tvinger kvinderne ind i et nødvendigt fællesskab. En medrivende roman om livet på Læsø år 1780.


VI TAGER IKKE AFSKED af Han Kang, 2025
Gyeongha bliver opfordret til at tage til øen Jeju for at redde Inseons fugl, da hun selv er på hospitalet i Seoul. Snestormen raser på øen og dækker gravene fra de voldsomme begivenhederne i 1948.  De to kvinder arbejder på et kunstværk om Korea med et budskab om aldrig at glemme, men i stedet søge forsoning med fortiden. Den sydkoreanske forfatter fik Nobelprisen i litteratur i 2024.


DRØMMETÆLLING af Chimamanda Ngozi Adichie, 2025
Den amerikansk-nigerianske stjer­ne­for­fat­ter har skrevet en fascinerende roman om 4 afrikanske kvinder i USA under Cor­o­na­epi­de­mi­en.  De tre er højtuddannede, den sidste hushjælp fra Guinea. Deres sammenflettede historier dækker 20 år i USA og pendler frem og tilbage til Nigeria.


ER DU STOLT AF MIG, JOANNA? af Janne Teller, 2024
Diplomaten Teodor er tidligere chef for FNs Mel­le­møstaf­de­ling. Hans datter Joanna er aktivist og foragter ham, fordi han kun taler, mens hun handler. Hun dør under en fredsaktion, hvor hun falder ned fra muren mellem Israel og Vestbredden. Hendes far vil forstå hvorfor.  En far- datter roman om hævn og retfærdighed, jalousi og forsmåethed.


KOLONIEN af Audrey Magee, 2024
I sommeren 1979 ankommer en britisk kunstner og en fransk sprogmand, som forsker i det gæliske sprog, til en lille ø i Atlanterhavet. Samtidig er konflikten mellem Storbritannien og Nordirland på sit højeste med både katolske og protestantiske ofre. De to mænd opfører sig som koloniherrer, og da de forlader øen, glemmer de alle løfter, de har givet til øboerne.


PATRIOT - MIN HISTORIE af Aleksej Navalnyj, 2024
En helt usædvanlig selvbiografi om Navalnyjs opvækst, ungdom, familie og politiske virke, skrevet under de vanskeligste vilkår i mange forskellige fængsler helt op til hans død 2024.  Navalnyj elskede Rusland og det russiske folk og kæmpede mod magtelitens korruption og undertrykkelse af folket.


Kursusdetaljer

Farum Kulturhus, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
Onsdag, 15:00 - 17:00
6 lektioner, 6 mødegange
Onsdag 1. oktober, 2025
Hold nr.: 2025211004

595 kr./person

42 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Birgitte Hamborg

595 kr./person

Tilmeld kursus