Senior-Uni Slagelse | 3 Filosofi-foredrag

Filosofiens hovedspor – fra antikken til modernismen
Hvad er sandhed? Hvad vil det sige at være fri? Hvordan skal mennesket leve?

En foredragsrække om den europæiske filosofi – fra Platon og Aristoteles over op­lys­ning­sti­dens Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant til modernismens radikale tænkning hos Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre. Tre foredrag om idéer, brud og spændinger, der stadig former vores måde at forstå verden – og os selv.

Platon og Aristoteles – grundtanker og europæisk arv
Platon og Aristoteles står som to af den vestlige filosofis mest ind­fly­del­ses­ri­ge tænkere. I dette foredrag introduceres deres centrale ideer om viden, virkelighed, etik og politik – og de afgørende forskelle mellem dem. Med Platon’s hulemyte fik den europæiske tænkning en af sine mest grundlæggende fortællinger om forholdet mellem viden og politik, og med sine banebrydende na­tur­fi­lo­so­fi­ske beskrivelser af bevægelsen udviklede Aristoteles grundlaget for dydsetikkens syn på mennesket som et væsen, der gennem øvelse kan virkeliggøre det gode liv. Foredraget viser, hvorfor Platon og Aristoteles’ tanker og spørgsmål - der har præget alt fra middelalderens teologi til moderne videnskab, etik og politisk filosofi - stadig er filosofisk levende i dag.
Onsdag d. 11-3-2026, Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi

Rousseau og Kant – lighed og frihed i op­lys­ning­sti­den
Op­lys­ning­sti­den var præget af troen på fornuft, frihed og menneskets mulighed for selvstændig erkendelse – men også af dybe indre spændinger. Dette foredrag sætter fokus på to af periodens mest markante tænkere: Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant. Hos Rousseau møder vi en radikal kritik af civilisationen og dens tendens til at udvikle ulighed blandt mennesker, hvilket leder Rousseau til sine afgørende tanker om folkets suverænitet. Kant - der var en ivrig læser af Rousseau - tager tråden op, idet han opstiller et strengt for­nufts­ba­se­ret ideal om autonomi, moral og oplysning som menneskets mod til at tænke selv. Foredraget belyser deres grundlæggende syn på frihed, fornuft og samfund – og viser, hvordan Rousseaus og Kants tænkning har sat varige spor i moderne politik, etik og menneskesyn
Onsdag d. 18-3-2026, Kasper Lysemose, ph.d. i filosofi

Modernismens brud – Nietzsche og Sartre
Modernismen markerer et afgørende opgør med tradition, autoritet og faste sandheder. I dette foredrag undersøges to centrale skikkelser, der på hver deres måde redefinerer, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden: Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre. Nietzsche angriber moralens og sandhedens grundlag og erklærer de traditionelle værdier for udtømte. Hos Sartre radikaliseres modernismens fri­heds­tænk­ning i ek­si­sten­ti­a­lis­men, hvor mennesket står uden faste holdepunkter og selv må skabe mening og ansvar.
Foredraget viser, hvordan disse to tænkere – trods deres store forskelle – tilsammen former modernismens filosofiske landskab og stadig præger vores forståelse af frihed, subjektivitet og mening i det moderne liv.
Onsdag d. 25-3-2026, Martin Pasgaard-Westerman, mag.art., ph.d. filosofi