20 kr./person

Tilmeld kursus

Den sidste rustbanker ...

Kom og hør fol­ke­tings­med­lem­mer­ne Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn fortælle om bogen Den Sidste Rustbanker, der portrætterer Bjarne Laustsen, hans livshistorie og hans arbejde som tillidsmand for hele Nordjylland i mere end 30 år. Det bliver en aften med tid til både grin og eftertanke.

Bjarne blev født i 1953 i Himmerland, og han blev første gang valgt ind i Folketinget i 1992. Bjarne er dog stadig den samme røde rebel, og han udfordrer både politiske modstandere og siddende so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske ledere. Han er en utrættelig en­keltsags­po­li­ti­ker for de mange borgere, der kommer i klemme i system-Danmark. I mange år var han medlem af den nu lukkede kaffeklub Rustbankerne.

Den sidste rustbanker er en varm, vittig og vigtig historie om en ekstraordinær personlighed i dansk politik. Bjarnes liv er i denne bog vævet ind i den nyere Dan­marks­hi­sto­rie og ladet med stemningsfulde billeder, bramfri anekdoter – og en god portion af den sociale indignation, som stadig bærer Danmarks vigtigste parti. Rasmus Prehn, der har skrevet bogen, som ligger til grund for dette foredrag, er tidligere so­ci­al­de­mo­kra­tisk fol­ke­tings­med­lem og minister.

Inkl. et stk. gratis drikkevare.

Kursusdetaljer

Gundsømagle Forsamlingshus, Hovedgaden 12, 4000 Roskilde
Onsdag, 19:00 - 19:45
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 5. november, 2025
Holdnr.: 7025211023

20 kr./person

25 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Bjarne Laustsen og Rasmus Prehn