Keramik om lørdagen
Har du lyst til at fordybe dig i ler og samtidig bruge en lørdag i godt selskab?
På vores lørdagskeramikhold mødes vi to gange og følger dit værk helt i mål.Første lørdag former du dit eget emne – det kan være en kop, en skål, en figur eller noget helt fjerde.
Du får inspiration og vejledning undervejs, så du trygt kan arbejde med dine idéer, uanset om du er nybegynder eller har prøvet keramik før.To uger senere mødes vi igen. Her maler og glaserer du dit emne og giver det det udtryk, du drømmer om. Imellem de to lørdage bliver dit keramik brændt, så det er klar til den sidste finish.
Det handler ikke om at kunne det hele på forhånd, men om at skabe, fordybe sig og dele processen med andre, der også har lyst til at arbejde med ler i en afslappet og hyggelig atmosfære.
Vi glæder os til to kreative lørdage sammen.
Materialer:
Det koster 60 kr. for 1 kg. ler, som sendes til AOF mobilepay. Beløbet er inklusiv ler, glasur og brænding.
Redskaber og drejebænke er til rådighed i keramikværkstedet.