AOF mener
Behovet for kvalificeret arbejdskraft er massivt – alligevel er der færre elever på voksenuddannelser
Hvis ikke der sker noget radikalt, vil der i de kommende år være stor mangel på arbejdskraft. Samtidig ser vi, at andelen af elever på voksen- og efteruddannelser falder. Området skal derfor styrkes, skriver Randi Jensen og Humaira Nasim.
I løbet af de seneste fem år er andelen af såkaldte årselever, der deltager i forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) faldet med henholdsvis 40 og 33 procent. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets tilskudsdata præsenteret for VEU-rådet.
Udviklingen er mildest talt sagt katastrofal set i lyset af, at cirka en halv million voksne i Danmark har begrænsede færdigheder i læsning og regning, mens godt en million er svage it-brugere.
Det er selvfølgelig et stort problem for det enkelte menneske. Men det har også massive konsekvenser for samfundet.
Vi kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år – ikke mindst i velfærdssektoren – hvis vi ikke gør noget radikalt for at få flere af dem, der nu står uden for, ind på arbejdsmarkedet. Men det bliver sværere og sværere at få og beholde et job, hvis du ikke kan læse, skrive, regne og anvende it på et basalt niveau.
Der er altså massive menneskelige og samfundsmæssige interesser i opkvalificering af voksnes basisfærdigheder.
Et spørgsmål om penge og vilje
Så hvad er det i systemet, der gør, at aktiviteten på de relevante uddannelser falder, når behovet for opkvalificering blandt voksne er så åbenlyst stort?
Det bliver sværere og sværere at få og beholde et job, hvis du ikke kan læse, skrive, regne og anvende it på et basalt niveau.
Lad os tage det oplagte først. Det handler blandt andet om penge.
En stabil økonomi er nemlig forudsætningen for, at uddannelsesinstitutioner kan opretholde de faglige miljøer, som kræves, hvis de skal levere et godt undervisningstilbud til de voksne. Det gælder for VUC, det gælder for AMU, og det gælder for aftenskoler og daghøjskoler, der udbyder FVU- og OBU-undervisning. Det siger sig selv.
Et af pejlemærkerne i de kommende trepartsforhandlinger bliver heldigvis at skabe et VEU-system med ”kvalitetsudbud og høj forsyningssikkerhed”. Det giver os håb om en samlet økonomisk styrkelse af VEU, herunder det almene område, selvom der selvfølgelig er langt fra pejlemærker til virkelighed.
Et andet pejlemærke for trepartsforhandlingerne er at øge motivationen blandt medarbejdere til at gå i gang med en efteruddannelse. Og hvordan gør man så det?
Det handler om at møde mennesker der, hvor de er, og bygge motivationen op derfra.
I aftenskolerne og daghøjskolerne tilrettelægger vi vores kurser fleksibelt i ikke-skoleprægede miljøer, og vi skræddersyer opkvalificeringen og kompetenceudviklingen med afsæt i den enkeltes behov og interesser. Det skaber motivation og gør, at de folkeoplysende tilbud er attraktive for virksomheder og for målgruppen med svage almene kvalifikationer.
Det handler om at møde mennesker der, hvor de er, og bygge motivationen op derfra.
Det gælder ikke mindst på arbejdspladserne, hvor vi skal blive meget bedre til at klæde virksomhederne på til at tilbyde deres medarbejdere FVU og OBU, som med deres fleksibilitet i tilrettelæggelsen er geniale til at imødekomme både de voksnes og virksomhedernes behov.
Her viser erfaringen, at når arbejdspladsen understøtter og opfordrer sine ansatte til at efteruddanne sig, øger det medarbejdernes motivation til at begynde.
Det understøttes af EVA’s evaluering af trepartsaftalens pulje til opsøgende arbejde fra 2021, der viser, at den tætte og fortløbende virksomhedskontakt øger tilslutningen til efteruddannelser.
Administrativ byrde
Men vi ved også, at mange virksomheder – især de små og mellemstore – mangler viden om muligheder og ressourcer til den administration, der følger med, hvis man skal gøre brug af FVU og OBU.
Derfor mener vi, at der er brug for at opprioritere udbydernes opsøgende arbejde over for virksomhederne via taxametertilskud. Det vil give uddannelsesinstitutionerne flere muskler til at hjælpe virksomhederne med det administrative arbejde i forbindelse med etablering af FVU- og OBU-kurser.
Hvis flere FVU- og OBU-udbydere kan få de små og mellemstore virksomheder til at opfordre og støtte deres medarbejdere til at deltage i FVU og OBU, kan vi nå rigtig langt.
En ting er at skabe kontakt mellem virksomheder, voksne og VEU-udbydere. En anden ting er kvaliteten og indholdet i de tilbud, som udbyderne har på hylderne. Her er der nemlig også brug for at tænde for stikkontakten.
Engelsk- og it-færdigheder
Det bør i vores øjne være en offentlig forpligtelse at sikre alle voksne gratis adgang til at opnå de nødvendige basiskompetencer – også med hensyn til engelsk og it.
Engang var basisfærdigheder dansk og regning. Men i dag befinder vi os i en ny virkelighed, hvor virksomheder i stigende grad også efterspørger basale engelsk- og digitale kompetencer. Disse kompetencer er samtidig blevet en nødvendighed for at begå sig i det danske samfund.
Det er således efter vores opfattelse helt uacceptabelt, at en fjerdedel af befolkningen mere eller mindre er blevet umyndiggjort, fordi staten har satset på en all-round digitalisering uden samtidig at have sat ressourcer af til den nødvendige digitale opkvalificering og dannelse.
Det bør i vores øjne være en offentlig forpligtelse at sikre alle voksne gratis adgang til at opnå de nødvendige basiskompetencer – også med hensyn til engelsk og it.
Derfor mener vi, at FVU-engelsk og FVU-digital bør gøres til permanente fagtilbud, som både gøres tilgængelige for mennesker, der er i beskæftigelse og for dem, der er arbejdssøgende.
Sammen med en opprioritering af det opsøgende arbejde, så er en permanentgørelse og udbredelse af FVU-engelsk og FVU-digital noget af den energi, der er brug for på det almene VEU-område, hvis flere voksne skal opkvalificeres til gavn for dem selv – og ikke mindst for samfundet.
Skribenter: Randi Jensen og Humaira Nasim, hhv. sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen og vicedirektør i AOF Danmark. Medlemmer i VEU-gruppen i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Indlægget er bragt i Altinget 26. maj 2023.