195 kr./person
Vinterro yin yoga workshop i Nærum
Synk ind i vinterens stilhed, fordybelse og indsigter på denne yin yoga workshop.
Vinterro er en rolig og fredfyldt yin yoga praksis for krop, åndedræt og indre nærvær. Energien bliver næret gennem en dybdegående blid yin yoga praksis og yoga nidra mediation.
Workshoppen vil bestå af en lang, rolig yogasession med yin yoga hvor vi holder stillingerne lidt længere tid, åbner kroppen og arbejder i dybden med kroppens bindevæv - fascia, led og sener, frigør spændinger og kombinerer med små bevægelser/ pulseringer. Vi støtter åndedrættet i at flyde dybt og blødt, og kommer godt rundt i hele kroppen.
Der vil være et fokus på blødhed i krop og sind samt at skabe ro og indre klarhed.
Vi er midt i vinteren, derfor har vi lidt ekstra fokus på vandelementet, da det er det element i kinesisk medicin, der knytter sig til denne årstid.
Yoga nidra er også kendt som yogisk søvn, og er en fordybende meditativ praksis, der hjælper med at berolige nervesystemet, reducere stress og genoprette balancen i krop og sind.
Der er yogamåtter, puder, tæpper, blokke etc. ved salen, medbring egne hvis du ønsker det.
Kursusdetaljer
195 kr./person
Underviser
Rikke Rønne Hesselholt
Rikke tog sin første yogalæreruddannelse i 2015 og har siden løbende uddannet sig. Hun er bl.a. uddannet i hatha yoga, yoga-terapi, yin yoga, mindfullness, meditation, pranayama, yoga nidra.
Hun har en bred undervisningserfaring og er passioneret omkring hvordan vi kan fremme velvære og sundhed, skabe plads og ro i krop og sind, opleve mere klarhed, lethed og flow inden i.
Rikke har desuden en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab med sig i bagagen fra 2005.