885 kr./person
Tilmeld kursusTai Chi for begyndere Ebeltoft
Kunne du ikke tænke dig at lære Tai Chi?
Hvis ja, så kom med på dette Tai Chi begynder kursus i Ebeltoft.
Tai Chi er en kinesisk bevægelseskunst, som i modsætning til traditionel vestlig gymnastik benytter kontrol over bindevævet som ”motor” for kroppens bevægelser.
For at opnå dette, øves en øget kropsbevidsthed gennem stående eller langsomme, flydende bevægelser. Vi lærer at åbne leddene, afspænde musklerne og forbinde kroppen fra fodsåler til fingerspidser. Gennem partnerøvelser bliver kroppens balance og stabilitet styrket.
Oprindelig var Tai Chi en effektiv kampkunst, som blandt andet blev undervist til kejserens garde, og dette element er endnu tydeligt i de smidige og elegante bevægelser. Under kommunisterne blev Tai Chi en folkesport som blev undervist i skolerne i Kina, og siden 1970’erne bredte kendskabet sig til den vestlige verden.
Tai Chi er en af de få sportsgrene, som ikke kræver en veltrænet krop, og alle kan deltage uanset alder. Målsætningen for kurset er at styrke vitaliteten og det generelle velvære for alle deltagere. Vi vil lære enkle øvelser, som nemt kan øves hjemme. Skulle der være øvede deltagere, vil også deres behov blive tilgodeset gennem fordybende aspekter.
Jeg underviser på dette hold i Yang-stilen.
Kursusdetaljer
885 kr./person
Underviser
Niels Olav Liengaard
Mit navn er Niels Liengaard, og jeg begyndte at lære Tai Chi i Århus omkring 1981. Siden har jeg øvet videre hos forskellige lærere, hovedsagelig i udlandet, og gennem de sidste 5 år er jeg blevet uddannet som Tai Chi lærer under Heaven-Man-Earth skolen i Ulm, Tyskland, hvor jeg har boet de sidste mange år.