Få pladser

Skab forandring med Yinyoga

Kunne du godt tænke dig:

• En bedre søvn
• Mere overskud
• Mere mobilitet især i fødder, ankler og hofter
• Mindre stress
• Færre smerter

Så kom og prøv hvilke forandringer, som yinyoga kan igangsætte i din krop og dit sind.
Dette hold er en kombination af yinyoga og myofascial release (selvmassage med tennisbolde).

Yinyoga er en indadvendt og rolig praksis, hvor vi arbejder med at skabe ro, plads i bindevævet og bedre mobilitet i kroppen. Stillingerne holdes mellem 2 og 7 minutter for på den måde at lade kroppen og sindet finde ro. Ind imellem vil vi også arbejde med myofascial release, hvor vi med bolde reducerer mu­skel­spæn­din­ger og forbedrer blodcir­ku­la­tio­nen i kroppen.

Yinyoga stillingerne kan med blokke og tæpper tilpasses langt de fleste kroppe, så alle kan være med, uanset niveau og yogaerfaring.

Medbring:Yogamåtte & tæppe.


Kursusdetaljer

Lufthavnsparken, Kastrupvej 326, 2770 Kastrup
Tirsdag, 18:45 - 20:15
30 lektioner, 15 mødegange
Tirsdag 26. august, 2025
Hold nr.: 8725204170

1.710 kr./person

1 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Christina Theilgaard

Jeg har dyrket yoga i mere end 10 år, men det var først, da jeg blev introduceret for yinyoga for omkring 3 år siden, at min interesse for at undervise blev vakt. Jeg var sygemeldt med stress, men jeg kunne hurtigt mærke, hvor meget bedre jeg fik det, når jeg dyrkede yinyoga. Yinyoga er blevet en naturlig del af min hverdag, hvor det har skabt forandringer både for min krop og mit sind. Det giver mig en fantastisk ro og opmærksomhed på, hvad der foregår i min krop.
I 2015 valgte jeg at uddanne mig til yinyoga instruktør for at kunne give andre muligheden for at lære yinyogaen at kende, og jeg har efterfølgende suppleret med bl.a. uddannelser inden for yinyoga for kvinders sundhed og meridianlære. Jeg har både firmayoga hold og underviser faste hold i yogacentre i København. Yinyoga har en fantastisk kombination af stilhed og aktivitet, som kan skabe forandringer på mange planer. I min undervisning lægger jeg vægt på, at møde eleverne, der hvor de er, og at de guides langsomt ind og ud af stillingerne, så de får tid til at mærke, hvad stillingerne gør ved kroppen.

1.710 kr./person

Tilmeld kursus