1.620 kr./person

Hot Yoga - for alle

Hot Yoga er for alle - både for dig der er helt ny til yoga og dig, som har prøvet yoga før. Du kommer til at arbejde med både de styrkende og afslappende dele af yogaen, hvor alle muskler, led, organer og blodkar bliver berørt.

Yogasalen opvarmes med infrarød varme. Infrarød varme trænger gennem led, muskler og væv, hvilket har en lindrende effekt på led- og muskelsmerter, samt forbedrer blodcir­ku­la­tio­nen og reducerer stress.

Med Hot Yoga kan du opleve:
• Øget fleksibilitet, styrke og udholdenhed
• Bedre balance, koordination og kropsholdning
• Mental ro, reducering af stress, depression og angst
• Styrkelse af immunforsvaret
• Forbedring af blodcir­ku­la­tio­nen
• Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

Sørg for at have drukket rigeligt inden yogaklassen og undgå store måltider 2 timer før. Medbring vanddunk og behageligt tøj. Du har ligeledes brug for et håndklæde til yogamåtten samt et håndklæde til bad efterfølgende. Du kan enten selv medbringe yogamåtte eller låne af os.

Hot Yoga Hellerup kan kontaktes på 61331251 eller på mail info@ho­ty­o­ga­hel­lerup.dk

Praktisk info:
Gratis 2 timers parkering ude foran yogastudiet eller i par­ke­rings­kæl­de­ren i Waterfront Shopping Center, hvor parkering kan udvides med yderligere tid mod betaling. Flere busser kører direkte til studiet og både Svanemøllen og Hellerup Station ligger i kort afstand til studiet.


Kursusdetaljer

HOT YOGA HELLERUP, Strandvejen 56, st.th., 2900 Hellerup
Fredag, 11:30 - 13:00
12 lektioner, 6 mødegange
Fredag 30. januar, 2026
Holdnr.: 26176373

1.620 kr./person

ledige pladser

Underviser

Sofie Alicia Meleady

Jeg har de sidste 15 år levet af at undervise i Bikram yoga, Reformer Pilates og Mobility på holdtræning og individuel træning for voksne og børn i forskellige studier i København,  arbejdspladser og institutioner. Jeg har arbejdet med fysiske og psykiske handicappede og mennesker med kroniske sygdomme og smerter.
Derudover har jeg uddannet mig til kropsterapeut hos Manu:Vision.