1.150 kr./person

Blid Yoga - skab balance i krop og sind

Yoga er fantastisk til at skabe øget styrke og bevægelighed i din krop, og samtidig give øget balance, velvære og ro. Dette hold er for dig, der har brug for en blidere yoga, hvor tempoet er sat ned, men hvor du kan nyde frugten af alt det, du stadig kan. 
I undervisningen indgår blide op­varm­nings­ø­vel­ser og stræk, ån­de­drætsø­vel­ser, samt dynamiske og statiske yogastillinger, der giver styrke. Timen afsluttes altid med en afspænding til blide klange og til sidst i fuldkommen ro, så du går fra timen med fornyet energi. Nu og da vil undervisningen blive krydret med lange stræk fra den restorative yoga, der også kaldes yoga i hvile, og med små meditative øvelser. I undervisningen vil vi overvejende være liggende og stående, men også på alle fire og siddende i korte sekvenser. 
Medbring gerne et varmt tæppe. Der er måtter og andet grej i lokalet.

Kursusdetaljer

Aof Træningssal, Vestergade 38, 4930 Maribo
Onsdag, 12:00 - 13:30
20 lektioner, 10 mødegange
Onsdag 14. januar, 2026
Holdnr.: 5326104228

1.150 kr./person

ledige pladser

Underviser

Helene Friborg

Jeg hedder Helene Friborg og er 50 år.

Yoga var en del af mit liv, før jeg vidste, at der var noget, der hed yoga. Jeg husker mig selv ligge på gulvet og lave øvelser som hovedstand, skulderstand og plov, mens resten af familien så fjernsyn. Yoga er for mig lidt som at komme hjem, og det giver mening, for det er præcis dét, yogaen kan: bringe os ud af hovedet, ned i kroppen og i tættere kontakt med os selv

Jeg er uddannet og eksamineret hos ”A Yoga Story” på Samsø. A Yoga Story drives af Anette Meldgaard og Helle Yde, der begge har undervist på Dansk Yogas uddannelse igennem 10 år. Derudover har jeg en ef­ter­ud­dan­nel­se i restorativ yoga hos Sussie Jensen, og er uddannet klangterapeut fra Nordlys. Oprindeligt er jeg uddannet biolog og har undervist i anatomi og fysiologi, hvilket giver et solidt fundament for yogaen.