En praktisk tilgang til Mindfulness - Sønderborg
Start: 12.09.2023, kl. 18:00
AOF Sønderborg , AOF Center Sydjylland
Ahlmann skolen, Kongevej 35, 6400 Sønderborg
Jakob Bay-Fyhr
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 700 kr/person
Kursusdage
-
12-09-2023Tirsdag18:00 - 20:30
-
19-09-2023Tirsdag18:00 - 20:30
-
26-09-2023Tirsdag18:00 - 20:30
-
03-10-2023Tirsdag18:00 - 20:30
-
10-10-2023Tirsdag18:00 - 20:30
Beskrivelse
Overvejer du om mindfulness er noget for dig, men er i tvivl, fordi du ikke har et helt klart billede af hvad det er?
Så er du ikke alene- noget jeg ofte møder som mindfulness underviser er en masse forestillinger og ikke mindst misforståelser om, hvad mindfulness er, og hvem det er til.
Hvis du kan svarer ja til et af følgende spørgsmål, er der en god chance for at mindfulness kan være noget for dig:
Er der noget i dit liv du gerne vil blive bedre til eller ændre?
Er du syg på den ene eller anden måde og ønsker at blive bedre til at håndtere dette?
Er du ikke rigtigt glad selvom, du synes du har prøvet alt?
Mindfulness er et svært begreb at definere. ”At være nærværende”, ”at være i nuet med accept”, ”at finde ro”, ”at blive stressfri” m.fl. er alle udsagn forbundet med mindfulness og de er alle sande, men det kan være svært at forstå, hvad det egentlig betyder, og hvad der ligger til grund for disse udsagn.
En ting der er tydeligt for mig efter års intensivt arbejde og erfaring med mindfulness er, at det først og fremmest er et erfaringsbaseret begreb og ovenstående udsagn kan ikke stå alene.
Derfor vil vi på dette kursus arbejde praktisk med mindfulness. Med afsæt i øvelser og dialog vil vi sammen forsøge at indkapsle essensen af mindfulness og koble det praktisk til din hverdag
og de ting du gerne vil arbejde med. Vi vil primært arbejde med meditation og den psykologi, der er forbundet med dette, samt simple fysiske øvelser og stræk, hvor alle kan være med.
Det forventes ikke at du har erfaring med meditation, yoga eller lignende- dog er det heller ikke en hindring for din deltagelse, hvis du har.
Det eneste der forventes af din deltagelse er, at du møder op med nysgerrighed, er villig til at arbejde med dig selv, og at du er indstillet på at øve/træne imellem mødegangene.
Husk at du skal ikke tage et kursus i mindfulness for at blive god til mindfulness, men for at blive bedre til at leve mere vågent, helt og fuldt.
Lidt om mig
Jeg er uddannet MBSR lærer (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) på dansk center for mindfulness ved Århus universitet.
Mindfulness er en dybt forankret praksis i min egen hverdag og jeg brænder for at formidle og undervise i mindfulness.
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.