Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 0 kr/person

Kursusdage

  • 27-08-2022
    Lørdag
    13:30 - 15:00

Beskrivelse

Hvad er linedance? Kunne du tænke dig at prøve?

Den 27. august kl 13.30-14.30 i Voruphusets store gymnastiksal kan du komme til en GRATIS åbent hus workshop, hvor du kan få en forsmag på- og lære mere om denne sjove motionsform. Der vil være 4 workshops med forskellige trin af ca 15 minutters varighed, så man behøver ikke møde kl 13.30 præcis for at deltage.

Du behøver ingen partner for at gå til Linedance. Man danser nemlig selv, men altid sammen med andre. I opstillingen på rækkerne danser alle den samme dans samtidig, så fællesskabet er altid i centrum.
Du behøver ikke specielt udstyr eller tøj for at gå til Linedance. Bare du har nogle sko, du kan stå lidt fast i, og husker at pakke det gode humør til hver træning, har du alt du har behov for. 😊

Mere om Linedance:
Linedance er en danseform, hvor man danser på rækker (lines). Man danser de samme trin flere gange til samme sang, så der er rig mulighed for at lære trinene. Inden nye danse bliver du instrueret i hvilke trin der kommer, ligesom instruktøren altid danser med, og fortæller hvilket trin der kommer næste gang.
Føler du dig usikker på hvad du skal, så stil dig i midten. Her kan du se de andre dansere til alle sider - også når I tager ’en væg til’, altså vender jer rundt i lokalet. Fællesskabet har også en stor betydning efter dansen. For mange rimer kaffe og socialt samvær på Linedance.
Linedancen udvikler og tilpasser sig hele tiden. Det betyder, at alle uanset niveau og musiksmag kan danse Linedance. Det ikke kun countrymusik, men et mix af musik – og i virkeligheden mere IKKE-country end country.

Lignende kurser