Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 240 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 210 kr/person

Kursusdage

  • 05-08-2023
    Lørdag
    10:00 - 13:00

Beskrivelse

Fordybelsesdag i hjertets tegn med yin yoga, meditation og yoga nidra

Forkæl dig selv med en formiddag med velvære og selvkærlig praksis i et nærværende rum holdt af Connie og Nella.

Vi lægger dagen ud med en hjerteåbnende guidet meditation, efterfulgt af blid beroligende yin yoga i elementet sommer med bindevævsstræk for netop hjertets energi og meridian. Derfra går vi over i en yoga nidra, der tager dig på en bevidstgørende og dybt afslappende indre rejse.

Dele af dagen vil foregå i stilhed for at fordybe rejsen i dit indre.

Vi slutter dagen med the og frisk frugt. Her har vi tid til spørgsmål og oplevelser, hvis man har lyst og behov for at dele. Alt er velkomment.

Ny til yoga nidra og yin yoga?
Yoga nidra er en dyb meditativ tilstand - en form for vågen søvn, hvor kroppen er dybt afspændt, mens sindet er helt bevidst i en rolig vågenhed. Det er en rejse i dit indre, som skaber ro og afspænding både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Yoga nidra foregår liggende og indeholder forskellige elementer med fokus på bl.a. åndedræt, kropsscanning og drømmerejse.

Læs mere om yoga nidra her: https://nellaberg.dk/yoga-nidra

Yin yoga er en spændende gren af yoga, som udspringer fra taoismen, og ikke fra hinduismen, som ellers oftest ses i Vesten. Tempoet er roligt, og de enkelte stillinger - ofte med passive stræk - holdes i 3-5 minutter, for at især bindevævet får mulighed for smidighed og udrensning.

Kombinationen af de enkelte stillingers varighed, og den præcise, individuelle støtte fra puder og tæpper gør, at du arbejder i det restorative nervesystem.

Medbring egen yogamåtte - tilbehør og redskaber derudover forefindes i lokalet.

Alle kan være med uanset alder eller fysisk form - du skal dog kunne komme op og ned fra yogamåtten selv.

Vi glæder os til en dag i fordybelsens tegn sammen med dig.


Nella og Connie


Nella Berg er psykoterapeut og desuden uddannet indenfor meditation og yoga nidra.
Tlf. 6090 9624

Connie Hansen har årelang erfaring som psykomotorisk terapeut og underviser derudover i yin yoga
Tlf. 25 53 11 88

Lignende kurser