Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 800 kr/person

Kursusdage

  • 30-10-2022
    Søndag
    10:00 - 16:00

Beskrivelse

Ølbrygning:

I et seks timers kursus i ølbrygning gennemgår jeg brygprocessen:
maltning, mæskning, urtkogning, gæring, lagring og tapning på flasker.
Der vil også være en gennemgang af øllets fire råvarer: malt, humle, gær og vand. Hjemmebryggerens udstyr, værktøjer og rengøring er andre emner, jeg også kommer ind på. På selve brygdagen mæsker vi malten, koger urten, nedkøler urten, tilsætter gæren og kursisten får ca. 5 liter øl med hjem, som skal gære færdig derhjemme. Jeg medbringer bryganlæg vi anvender til selve brygningen.
Krav til faciliteter: et skolekøkken passer rigtig godt til kurset, men ellers er det vigtigt, at der er adgang til rindende vand, vask og afløb, strøm til 3 bryganlæg, der bruger 3000 watt hver samt 3 kogeplader som bruger ca. 1500 watt hver. Der må også gerne være en tavle til notater. Lokalefaciliteterne skal være tilgængelige to timer før og to timer efter kursus afholdelse.


Bryg dit eget øl
Klaus Ankerstjerne Eriksen fra Magtenbølle Honning & Mjød har råvarerne med til godt øl, som vi brygger på hans bryganlæg. I løbet af kurset gennemgår vi:
- Mæskning - dvs. aktivering af maltens enzymer og omdannelse af stivelse til forgærbar sukker.
- Urtkogning - urten koges op sammen med humle og eventuelle andre smagsgivende krydderier.
- Urten afkøles og gæren tilsættes.
- Undervejs gennemgår vi øllets fire råvarer: malt, humle, gær og vand.
Vi kommer også ind på hvordan byg bliver til malt.
- Vi snakker om hygiejne, udstyr, værktøjer, arbejdsmetoder m.v.
- Vi gennemgår, hvordan jeres bryg gærer færdigt derhjemme, hvordan I karbonerer, beregning af alkoholprocent og hvordan i tapper øllet på flasker eller fade.
- Kursisterne får en detaljeret brygvejledning med hjem sammen med 5 liter øl, som gærer færdig hjemme og er klar til at drikke ca. 2 måneder efter kurset.

Klaus tager en god opskrift på en pale ale med, som vi skal brygge.
Kurset er planlagt til at vare ca. 6 timer. Der vil være lidt forplejning undervejs.
Pris: 800 + kr. 250,- til råvarer, 5 liters demijohn, udstyr, forplejning, smagsprøver m.m.


Kurset er tilrettelagt udenfor Folkeoplysningen


Lignende kurser