Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 550 kr/person
  • Arbejdsledig, Tårnby 393 kr/person
  • Efterløn, Tårnby 393 kr/person
  • Pensionist, Tårnby 393 kr/person

Kursusdage

  • 24-11-2021
    Onsdag
    16:30 - 20:35

Beskrivelse

Sammen med Agna Johannesen, der er kandidat i folkesundhed, får du kendskab til de basale teknikker indenfor fermentering.

Det er et gammelt håndværk, der anvendes til at udvikle smag og konsistens, fordi mikroorganismerne “gør deres arbejde” og fermenterer de sunde grøntsager, fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Det forlænger samtidig holdbarheden og giver mange nye smagsindtryk. Særligt på immun- og mavetarmsystem har  mikroorganismerne en gavnlig effekt.

Vil du gerne lære at lave fermenterede og syltede grøntsager, samt relish, der forvandler en hotdog til en gourmet hotdog? Sammen med hjemmelavet hotdogbrød, ketchup, senneps-dressing, brøndkarse og ristede hasselnødder? Vi laver sunde, grønne “hottere” (jo der er også kød i) - klassikeren i en optimeret udgave og de bedste slags fermentering. Glæd dig til at sætte tænderne i en klassiker med god samvittighed.

De fermenterede retter er super gode for maven. Og holder maven og immunforsvaret i topform. Noget, der også påvirker humøret og gør os glade. Studier viser, at en god maveflora gør os gladere og forebygger depression. Alle råvarer, vi anvender, er økologiske.

Du lærer at fermentere og sylte, så du altid kan have frisk fermenterede grøntsager hjemme hos dig selv.

Medbring: 2 patentglas, forklæde, viskestykke, karklud og en god skærekniv (til kål og lignende).

Bemærk

Råvarer 200,- kr. er inkluderet i prisen.
Medbring: 2 patentglas, forklæde, viskestykke, karklud og en god skærekniv (til kål og lignende).

Lignende kurser