2.685 kr./person
Tilmeld kursusBilledkunst på Gammelgaard
Husk at det er muligt at få tilskud. For mere information se længere nede i teksten.
Er du allerede godt i gang med at prøve kræfter med blyant og farver (akryl, pastel eller akvarel), så deltag i fællesskabet på Gammelgard omkring en spændende og engagerende hobby.
Gammelgaards Kunstskole har igennem mere end 20 år samarbejdet med AOF om at skabe et spændende møde mellem Gammelgaards skiftende udstillinger og AOF’s undervisning i tegning og maling. Som elev på Gammelgaard er der mulighed for at gribe inspirationen fra professionelle kunstnere, gå på opdagelse i Gammelgaards omfattende kunstbibliotek, samt møde andre kreative sjæle.
Undervisningen foregår i værkstederne på første sal og vil være en blanding af fælles opgaver og individuel vejledning og varetages af vores kunstfaglige og erfarne underviser. I pauserne er der mulighed for at nyde en god kop kaffe og hjemmebagt bolle i husets hyggelige pejsestue.
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start eller du har spørgsmål, kan du kontakte os på 32 51 14 95 eller aftenskole@hts.aof.dk for at få en reduceret pris.
Herlev Kommune tilbyder forhøjet tilskud til pensionister og efterlønnere, bosiddende i Herlev.
Er du bosiddende i Herlev Kommune, og afholdes kurset i kommunen, kan du benytte pristypen "særlige grupper" – enten "Efterløn Herlev" eller "Pensionist Herlev".
Tilskud til efterlønsmodtagere ydes med 30 % af kursusprisen dog kun til ét hold pr. sæson.
Tilskud ydes til et ubegrænset antal hold pr. sæson til folke- og førtidspensionister samt andre pensionister, der oppebærer en tjenestemands- eller egen kapitalpension.
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller på et senere tidspunkt. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskuddet tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke godkendes af kommunen.
Kursusdetaljer
2.685 kr./person
Underviser