Solsikkekeramik ved Emma Sophie
Keramik med plads og forståelse
Har du lyst til at arbejde med ler og skabe dine egne personlige værker – i et trygt fællesskab, hvor der er respekt og plads til, at vi er forskellige? Dette keramikkursus er særligt tilrettelagt for dig, der bærer solsikkesnoren, og som har et usynligt handicap. Her er der forståelse for, at der kan være behov for pauser, ro eller særlige hensyn undervejs.
Du vil få mulighed for at udforske leret og arbejde med forskellige teknikker – for eksempel pladeteknik, kvætsning, modellering i form, drejning og glasering. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring, hjælper Emma dig hele vejen – fra vådt ler til færdigbrændt keramik, som du selvfølgelig får med hjem.
Vi lægger vægt på et roligt, kreativt og inkluderende miljø, hvor du kan arbejde i dit eget tempo, fordybe dig og lade fantasien få frit spil. Der er plads til både eksperimenter og fordybelse – og til at være en del af et fællesskab, hvor vi støtter hinanden.
Du vil blive undervist af Emma Sophie, der til dagligt arbejder som social- og specialpædagog og har flere års erfaring fra arbejdet på bosteder. Hun skaber trygge rammer, hvor der er plads til den enkelte deltager. Med sin pædagogiske baggrund er Emma Sophie særlig opmærksom på at møde dig dér, hvor du er, og give den støtte og vejledning, du har brug for undervejs.
Ydermere er dette hold et lille hold med max 7 deltagere.
Materialer:
Det koster 60 kr. for 1 kg. ler, som sendes til AOF mobilepay. Beløbet er inklusive ler, glasur og brænding.
Kursusdetaljer
1.350 kr./person
Underviser
Emma Sophie Leu
Jeg er keramiker med 10 års erfaring i at arbejde med ler. Med en bred teknisk kunnen arbejder jeg med forskellige teknikker som håndbygning, drejning, kvætseteknik og glasering. Gennem min virksomhed Ler By Leu skaber jeg hvert stykke keramik med omtanke og personlighed, altid med et skarpt øje for detaljen.
På mine keramikkurser er alle velkomne, både begyndere, letøvede og øvede. Undervisningen foregår i et afslappet og inspirerende miljø, hvor der er plads til nysgerrighed, fejl og ikke mindst kreativ udfoldelse. Her handler det ikke kun om teknik, men også om at finde glæden ved at skabe. Undervejs lærer du at forme dine egne unikke værker, med dine hænder, i dit tempo og med dit personlige udtryk. Der er ingen rigtige eller forkerte former, kun din helt egen proces.
1.350 kr./person
Tilmeld kursus