495 kr./person

Tilmeld kursus

Tufting Workshop Fifleriet

Tufting/smyrna med Danella-nål

At sidde med sine garnrester og tufte små væg­bil­ledtæp­per eller tæpper til gulvet er blevet det helt store hit.

Derfor tilbyder jeg et begynderkursus, så du kan lære, hvordan du kommer i gang med at bruge en Danella-nål, samt hvordan du færdigmonterer dit arbejde.

Kursisterne kan nå at færdiggøre et lille fint tufte-billede, ca. 30x 30 cm. Efter kurset har du mulighed for at købe en Danellanål, pris 650 kr.

Her har du mulighed for at lave fine billedtæpper, hvor du giver den gas med farver og mønstre, og samtidig får du evt. brugt garnresterne fra strikkekurven.

Det er en hyggelig lille syssel, som ikke fylder meget i hjemmet. Du skal bruge en Danella-nål og garnrester (højst garntykkelse pinde nr. 4), noget stof til at tufte på samt en ramme.

Underviseren medbringer alle materialer. Ma­te­ri­a­le­pri­sen på kurset er 300 kr. (Stof, leje af træramme, leje af Danellanål, garn, latex til montering mm), som afregnes med underviseren.

Søg på Instagram og bliv inspireret, hvilke muligheder du har med denne sjove håndarbejds-teknik, som har fået en renæssance i disse år. Danellanålen er en gammel dansk opfindelse.

Kurset er en oplagt gaveidé til den kreative veninde, nabo eller kollega.

Medbring eventuelt nogle af dine garnrester (tykkelse højst pinde nr. 4), men underviseren medbringer masser af garn i alle farver.

Håber vi ses. Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål vedr. kurset. 

Gitte Elbæk
Tlf. 29279693

Kursusdetaljer

Fifleriet, Bredgade 15, st., 6000 Kolding
Søndag, 11:00 - 15:00
5,3 lektioner, 1 mødegang
Søndag 2. november, 2025
Holdnr.: 4725202003

495 kr./person

11 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Gitte Elbæk

Gitte er uddannet hån­d­ar­bejds­læ­rer i 1983 fra hån­d­ar­bejds­se­mi­na­ri­et i Kerteminde. Hun har været ef­ter­sko­le­læ­rer i 38 skønne år, hvor hun bl.a. har undervist i dansk, tysk og kreative/tekstile håndarbejdsfag.

I 2021 valgte Gitte at gå på pension og har nu tid til at fordybe sig endnu mere i de kreative sysler. I efteråret 2021 kom hun igang med at lære at tufte. Egentlig er det en drøm, Gitte har haft siden hun var barn, hvor Gittes far lavede små gulvtæpper af garnrester med en Danella-nål, også kaldet Smyrna-nål. Gitte arvede hans nål, og nu er den kommet frem i lyset, håndværket er ovenikøbet blevet meget populær blandt unge såvel som ældre.