620 kr./person

Perlebroderi

Perlebroderi
I dette kursus dykker vi ned i et håndværk, der traditionelt anvendes af store modehuse i deres haute couture-kollektioner. Vi udforsker forskellige teknikker til at skabe tre­di­men­sio­nel­le motiver med perler – både figurative og abstrakte.

Du får inspiration til, hvordan du kan bruge denne tekniske kunstform – hvad enten du ønsker at designe smykker og accessories, opgradere din garderobe ved at brodere på eksisterende tøj, eller skabe dekorative objekter til hjemmet. Hvordan du vælger at anvende håndværket, er helt op til dig – kun fantasien sætter grænser.

Kurset giver dig mulighed for at udtrykke din kreativitet og lære en særlig teknik, der åbner op for utallige de­sign­mu­lig­he­der.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage – blot lysten til at fordybe sig i en kreativ og detaljerig kunstform. Du får mulighed for at udvikle dine egne designs og udforske dit personlige udtryk gennem dette sjove og finurlige håndværk.

Kursisterne skal medbringe:

1. Perler og pailletter – jeg kan anbefale Beadhouse ved Nørreport St. Som underviser medbringer jeg også et udvalg, som kan tilkøbes til supplement.
2. Broderiramme – kan købes hos Panduro Hobby, Self Made eller Søstrene Grene.
3. Be­klæd­nings­gen­stan­de eller accessories, du gerne vil perlebrodere på.
4. Evt. stof, hvis du har særlige ønsker til underlag. Der vil være hvidt filt til rådighed til broderi.
5. Evt. En lille madpakke

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).

Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43, 2400 København NV
Søndag, 10:00 - 13:00
10,5 lektioner, 3 mødegange
Søndag 21. september, 2025
Holdnr.: 4825202380

620 kr./person

ledige pladser

Underviser

Laura Larsen

Laura Astrup Larsen tog i sommeren 2024 afgang fra Konstfack i Stockholm med en kandidat i "Craft – Ceramics and Glass". Hun har en baggrund i industriel design med en bachelor fra Designskolen i Kolding samt Willem de Kooning Academy. Laura er tidligere elev på Engelsholm Højskole, hvor hun i efteråret 2021 gik på Formlab. 

 

I sin praksis kombinerer hun sin viden fra design med det keramiske håndværk. Hendes arbejde er drevet af nysgerrighed, og gennem det udforsker hun legende kombinationer af materialer, hvor hun udover leret arbejder med materialer som tekstiler, silikone, glas og akryl. Taktilitet og sanselighed er et af hovedtemaerne i hendes arbejde.