Linoleumstryk Weekendkursus for begyndere og øvede
for begyndere og øvede
På kurset i linoleumstryk vil vi snitte motiver i linoleumsplader, lære hvordan man valser tryksværten på trykpladen og trykke motivet på papiret.
Der vil være mulighed for at eksperimentere med at trykke det samme motiv flere gange med forskellige farver samt afprøve at trykke på forskellig slags papir.
Linoleumstryk egner sig godt til abstrakte og figurative motiver samt til at skabe tekstbilleder. Man lærer grundlæggende færdigheder indenfor linoleumstryk uden brug af en grafisk trykpresse. Det giver mulighed for at man kan fortsætte med linoleumstryk derhjemme.
Man skal selv medbringe: linoleums skæresæt, blyanter og viskelæder og papir til skitser.
Der skal påregnes 200 kr til materialer pr. kursist til linoleumsplader, tryksværte, papir mm. som betales til underviser ved første mødegang.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.
Kursusdetaljer
800 kr./person
Underviser
Maja Christensen
Maja Gade Christensen er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi, som udøvende kunstner udstiller hun i Danmark og udlandet.
I sin kunstneriske praksis arbejder hun bl.a. med grafiske tryk.
Hun har erfaring med at arbejde med grafiske trykteknikker på Bethanien Haus i Berlin og på Spinnerei i Leipzig.
Hun underviser på aftenskole og afholder kunstworkshops
800 kr./person
Tilmeld kursus