Bliv dus med dine Apple-produkter

Mange af os er glade brugere af Apples iPhone, iPad, Mac, Watch, AirPods m.m.
Designet er lækkert, det er nemt at komme i gang, familie og venner bruger det også, så det er oftest en umiddelbar beslutning at vælge æblet som sin yndlingsfrugt.

Men hvor grundigt har du egentlig sat dig ind i, hvordan din iPhone virker ud over at hente apps? Har du styr på, hvad din MacBook deler med iCloud? Hvad er det der iCloud egentlig for noget? 
Ved du, hvor du finder abonnementer og køb foretaget på din iPad? Hvad med dit barns iPad?

På dette kursus kigger vi på nogle af de funk­tio­na­li­te­ter og tjenester, som kan udvide og berige oplevelsen med dine Apple-produkter.

• Du bliver præsenteret for mulighederne i iCloud-tjenesten, og hvordan din iPhone, iPad og Mac kan  arbejde sammen som en enhed.
• Du vil blive vejledt i den optimale håndtering og sikring af din Apple-konto - din personlige brugerkonto til Apples online-tjenester.
• Har du børn, som også bruger iPhone/iPad, så kan du måske have glæde af Familiedeling-tjenesten, som er indbygget i Apples systemer, til at få hånd i hanke med ungernes skærmbrug.
• Du får gode råd til, hvordan du optimerer dine enheders sikkerhed og gemmer en sikkerheds-kopi af dine data.

Der er meget at tage fat i, og du har sikkert en masse spørgsmål og konkrete emner, som du søger hjælp til. Det vil der også være plads til at kigge på. Vi gennemgår alt det, vi kan presse ind på den ugentlige un­der­vis­nings­dag, og derudover får du relevante henvisninger til det enorme bibliotek af bru­ger­vej­led­nin­ger, der findes på Apples support-hjemmeside. — Det meste findes faktisk på dansk.

Undervisningen bliver en kombination af præsentationer fra vejlederen og praktiske opgaver på din egen Apple-enhed, så medbring din egen iPhone, iPad, MacBook m.m. til kurset.

Kursusdetaljer

Kildegården, Oplysningens Hus, Kildegården 5B, 4000 Roskilde
Onsdag, 19:00 - 20:40
16 lektioner, 8 mødegange
Onsdag 10. september, 2025
Hold nr.: 7025205050

910 kr./person

12 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Uwe Jacobsen

910 kr./person

Tilmeld kursus