Seniorhøjskolen Herlev

Fredag den 26. september
KRISTINA JUNGE JØRGENSEN, cand. mag.
Carstensens Tivoli
Georg Carstensen var ud af en diplo­mat­fa­mi­lie og boede som barn i Nordafrika. Han var en mand med mange talenter; han var både militærmand, litterær redaktør og stifter af Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall. H.C. Andersen omtalte ham som genial. I dette foredrag skal vi høre om Carstensens eventyrlige liv og om starten på for­ly­stel­ses­ha­ven i 1843.  Haven var en succes fra starten, hvilket også skyldtes samarbejdet med arkitekten H.C. Stilling og komponisten H.C. Lumbye.  Der fortælles også om, hvordan haven udviklede sig igennem 1800-tallet, og hvordan man i haven i dag kan se spor af arven fra Carstensen. 

Fredag d.10 oktober
UBUNTU AFRIKA ved LOUISE EGEDAL/SØREN VALSØE, cand. mag. i Afrikastudier, BA i retorik og statskundskab
Det glemte Christiansborg – danskerne på Guldkysten
Christiansborg ligger i Vestafrika. I 1600-tallet byggede danskerne nemlig fortet Christiansborg i det nuværende Ghana, hvorfra afrikanere blev skibet afsted til slaveri i Caribien. Fortet ligger der endnu. Men hvorfor kunne danskerne bare bygge et fort i et fremmed land? Hvilke danskere boede på fortet? Og hvad kan vi bruge historien om et gammelt fort til i dag?

Fredag d. 24. oktober
LARS RINGHOLM, journalist, forfatter
1945 – Befrielse, hævn, eftertanke
Den tyske besættelse blev bragt til ophør i 1945, for 80 år siden i år. Der udløstes en eufori i landet som sjældent set før, men hverdagen vendte stille og roligt tilbage. Politi og domstole trådte igen i funktion og forude ventede et hårdt retsopgør. Den hårdeste kamp der ventede var kampen om historien – om sandheden. For be­sæt­tel­ses­ti­den et dybt og betændt sår i den danske folkesjæl – sam­ar­bejds­po­li­tik­ken. For mange danskere var det skamfuldt, at Danmark havde samarbejdet med be­sæt­tel­ses­mag­ten.

Fredag d. 7. november
ANN-CHRISTINA SALQUIST, cand. soc, master i kommunikation, kaptajn af reserven
75 år med krige, kriser og katastrofer
Kom med på en tidsrejse gennem 75 års udsendelser til verdens brændpunkter, og hør om både de politiske og personlige beslutninger, der ligger til grund for, at Danmark sender personer ud til krig, kriser og katastrofer. Hør også om hvordan det er at være kvinde i forsvaret. Hjemme og ude. Om at være én af drengene og så alligevel være ”fanget” som kvinde i uniform. Og hør om Ann-Christinas to udsendelser som presseofficer for flyvevåbnet  til Afghanistan i 2005 og 2006.

Fredag d. 21 november
LARS WERGE,
De Olympiske Lege – mellem triumf og skandale
OL er verdens største show og et show der samler hele verden. Organisationen bag OL, Den Internationale Olympiske Komité, er samtidig blandt verdens mest magtfulde. I 2025 har en kvinde for første gang sat sig for bordenden. Lars Werge fortæller om de største, de mørkeste og de muntreste øjeblikke fra De Olympiske Leges historie og kommer ind på nogle af de skandaler, der næste altid har præget OL.

Fredag d. 28 november
STELLAH SØGÅRD, psykoterapeut, forfatter, coach
Vejen til kærlighed – efter 60
En guide til selvkærlighed, sjæl og romantik i den modne alder
I dette hjertevarme og livskloge foredrag inviterer Stellah Søgård os med på en inspirerende rejse gennem livets måske mest oversete kær­lig­heds­ka­pi­tel – nemlig det der begynder efter de 60 år. Et foredrag for kvinder og mænd i den modne alder, der længes efter mere liv, mere glæde og måske – mere kærlighed. Det handler ikke kun om dating og partnere, men om selvkærlighed, sjælelig kontakt og at genopdage sin feminine eller maskuline energi – og om at være åben for kærlighed på dine egne vilkår.

Kursusdetaljer

Herlev Gl. Skole, Herlev Bygade 92, 2730 Herlev
Fredag, 10:00 - 12:00
6 lektioner, 6 mødegange
Fredag 26. september, 2025
Holdnr.: 3225211010

930 kr./person

18 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Freddy Bergmann Kolding

930 kr./person

Tilmeld kursus