Seniorakademi foråret 2026
FORÅR 2026 KURSUS 7526111400
Pris 390 kr. pr. sæson (3 forelæsninger) inkl. kaffe/te og brød.
Tirsdag den 27.01 2026 kl. 10
LOBBYISME v/Peter Munk Christiansen er professor i Statskundskab på Aarhus
Universitet. Han har gennem mange år beskæftiget sig med lobbyister,
interesseorganisationernes politiske rolle og politiske og administrative
beslutningsprocesser.
Lobbyisme er lidt af et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men lobbyister bidrager også med viden til landets lovgivere, forbinder beslutningstagere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Lobbyisme er en vigtig del af et liberalt demokrati, fordi den kort sagt bidrager til at binde samfund og politiske beslutningstagere sammen. Lobbyismen kan dog blive politisk problematisk, hvis den systematisk favoriserer nogle interesser frem for andre, eller hvis den finder sted uden mulighed for politisk kontrol, dvs. i det skjulte. Foredraget kortlægger lobbyismens veje i Danmark, og viser hvem de vigtigste danske lobbyister er. Foredraget viser også, at der er en skæv adgang til beslutningstagerne, og at meget af den tidlige beslutningsforberedelse foregår i det skjulte.
Tirsdag den 24.02.2026 kl. 10
Infrastruktur i Søhøjlandet v/ Museumsinspektør Ejvind Hertz.
Søhøjlandets er righoldig på vandløb og søer der giver anledning til mange tvangspassager hvor vandløb og vådområder er nemmest at passere. Skovfoged Tue Jensen ved Rye Nørreskov registrerede igennem 1960’erne og 70’erne en lang række overgange i Gudenåen og tilknyttede vandløb som bl.a. Museum Skanderborg har arbejdet videre med og der begynder nu at vise sig flere betydelige overgange i tidsrummet fra 600 e.Kr. over vikingetid til op i middelalder. Sammen med en række andre anlæg i området kan vi måske begynde at se den spirende kongemagt fra ca. 700 e.Kr. og følge en udvikling op i vikingetid. Et af de store spørgsmål er bl.a. om Munkekanalen blev anlagt af Munkene på Øm Kloster eller den allerede er anlagt i vikingetiden og er en parallel til Kanhavekanalen på Samsø – og hvilken funktion har den så haft?
Tirsdag den 24.03.2026 kl. 10.
"Parkinsons sygdom - en af de mest komplicerede sygdomme vi kender."
v/ Per Borghammer, professor og centerdirektør på Lundbeck Foundation
Parkinson's Disease Research Center (PACE), Aarhus Universitetshospital.
I det 20. århundrede troede forskerne, at Parkinsons sygdom (PS) primært er en
dopaminsygdom som medfører rysten og problemer med motorikken. I de seneste 30
år er vi blevet meget klogere på sygdommen. Vi forstår nu, at PS involverer
hele hjernen, rygmarven men også nerveforbindelse ud til stort set samtlige
organer i kroppen. Derfor har patienterne ofte også symptomer fra disse organer
(forstoppelse, urinvejsproblemer, smerter mv). Sygdommen starter formentligt i
næsen hos nogle patienter og i tarmen hos andre. I foredraget gennemgås et
historisk overblik om PS med fokus på den nyeste forskning og hvilke
konsekvenser, det har for mulighederne for at behandle og kurere PS.
Kursusdetaljer
390 kr./person
Underviser
Lærer Oplyses Senere
390 kr./person
Tilmeld kursus