695 kr./person

Højskoleformiddage - Padborg

Torsdag den 29/1

Susanne Magelund

Nielsine Rasmussen

Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige student, akademiker og læge i en tid, hvor kvinder var dømt til husmoderrollen. Foredraget bygger på Susanne Magelunds research i familiearkiver og Nielsines dagbog og fortæller kronologisk om hendes liv, kamp mod normerne og de personer, der støttede eller modarbejdede hende. Historien sætter Nielsine i både lokal- og sam­funds­hi­sto­risk perspektiv og viser, hvordan hun brød barrierer for at blive læge.

Torsdag den 5/2

Steen Ole Hedelund

Om sam­funds­rev­se­ren Peter Sabroe

Et portræt af den store so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske journalist, samfundsrevser og politiker Peter Sabroe, født i 1867 og omkom ved en togulykke i 1913. Der vises uddrag af den dramatiske film "Kampen mod uretten" fra 1949. Filmen skildrer idealisten Peter Sabroe, der altid og med store personlige omkostninger til følge kæmpede de svages kamp mod magten. Han skrev om de svages umenneskelige vilkår, kæmpede som politiker mod uretten og var i årtier de svages fremmeste frontkæmper. Peter Sabroe var idealist, humanist, samfundsrevser og en ener i dansk politik.

Torsdag den 19/2

Troels Munk

Vaner, kost og motivation

I dette foredrag ser jeg på, hvorfor det kan være svært at ændre vaner – selv når vi ved, hvad der er bedst for os. Med både psykologisk viden og egne erfaringer med stress og usunde rutiner viser jeg, hvordan små, realistiske skridt kan skabe varig forandring. Jeg fokuserer på værdibaserede valg frem for perfektion og giver konkrete redskaber til kost, bevægelse og motivation. Foredraget er ærligt, humoristisk og genkendeligt og giver deltagerne inspiration til bedre trivsel og mere handlekraft.

Torsdag den 26/2

Hans Peter Rasmussen

To store danske vi­den­skabs­kvin­der

Inge Lehmann og Marie Hammer var to danske forskere, der måtte kæmpe mod stærke fordomme, før deres arbejde blev anerkendt – især i udlandet. Foredraget handler om deres mod og deres insisteren på at blive taget alvorligt i en mandsdomineret verden. Om Marie Hammer, der som hjemmegående mor og ulønnet forsker opdagede omkring 1.000 nye arter og bidrog til teorien om kon­ti­nen­tal­drift. Og om Inge Lehmann, der trods modstand re­vo­lu­tio­ne­re­de geovidenskaben med sin opdagelse af Jordens indre kerne.

Torsdag den 5/3

Jazz med 2

Lidt om Louis

Louis Armstrong voksede op i et slumkvarter. Da han nytårsaften 1912 affyrede en skarpladt pistol, blev han anbragt på et drengehjem. Det banede vejen til et liv med musik.”Få den musikalske fortælling om Louis Armstrong, en af tidernes største musikere. Hans trompetspil og sang gav ham en popularitet, som ikke er overgået af nogen anden jazzmusiker. Der er anekdoter og gode melodier i luften.

Torsdag den 12/3

Kamilla & Mikkel

Bæveren

Et underholdende og lærerigt naturforedrag af journalist Kamilla Husted Bendtsen og fotograf Mikkel Jézéquel der i 2024 udgav fagbogen Bæveren i Danmark. De fortæller den overraskende historie om bæverens comeback efter 2000 års fravær: Hvorfor blev den genindført, hvad er det for et dyr, og hvordan påvirker den naturen, når den flytter ind? Som Europas største gnaver spiller bæveren en central rolle i økosystemer og biodiversitet, og foredraget giver en bred forståelse af dens betydning.

Kursusdetaljer

Told- og Grænsemuseet , Bovvej 2, 6330 Padborg
Torsdag, 10:00 - 12:00
15 lektioner, 6 mødegange
Torsdag 29. januar, 2026
Holdnr.: 9626111002

695 kr./person

ledige pladser

Underviser

Jens Christian Clausen

Jeg har Yachtskipper-eksamen. Familien har sejlet i 33 år, suppleret med kapsejlads. Vi har sejlet i Nordeuropa, Atlanterhavet og Middelhavet. Jeg har været instruktør og formand for juniorsejlere samt instruktør i vores sejlerskole. Efter 16 år som medlem, heraf 6 år som formand, er jeg blevet æresmedlem i Aabenraa Sejl Club. I dag bruges fritiden i vores autocamper.

Jeg har også undervist i projektledelse, kva­li­tets­sty­ring, teambuilding og lean.