Kvinder og ADHD Kolding 1
Kvinder og ADHD – Fællesskab, Forståelse og Fokus i Kolding
Er du kvinde og lever med ADHD – eller har du mistanke om det?
Deltag i et trygt og fortroligt gruppeforløb i Kolding, hvor vi sammen bliver klogere på os selv, vores mentale sundhed og ikke mindst, hvordan vi kan tage styringen over vores ADHD-hjerne.
Hvad får du ud af forløbet?
I dette 6-ugers forløb arbejder vi med konkrete strategier til at styrke:
-
Fokus og koncentration
-
Struktur og planlægning i hverdagen
-
Motivation og vedholdenhed
-
Egenomsorg og selvforståelse
Du vil opleve, hvor stort et løft det kan give at være i et fællesskab med andre kvinder, der kender til de særlige udfordringer og styrker ved at leve med ADHD.
Et trygt fællesskab i Kolding
Vi mødes 6 gange i alt i Kolding, i en støttende og fortrolig atmosfære, hvor der er plads til både grin, ærlighed og fordybelse. Forløbet kræver ingen forudsætninger – kun lysten til at lære dig selv bedre at kende og få nye redskaber til hverdagen.
Efter de første 6 gange får du mulighed for at fortsætte i forløbet “Kvinder og ADHD – del 2”, som bygger videre på det, vi har arbejdet med.
Kursusdetaljer
1.075 kr./person
Underviser
Maja Olsen-Stahl
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt. I 2017 gik jeg ned med stress og angst, jeg var total kolapset – også fysisk og det tog mig 2 år at komme op igen.
Naturen, kontakt til kroppen gennem sanserne og terapi var min vej tilbage til livet. Jeg traf et valg om, at følge mit hjerte og derfor sadlede jeg om, for at dedikere mig til at hjælpe andre til bedre livskvalitet og et meningsfyldt liv.
Jeg uddannede mig til NLP coach og psykoterapeut og har siden hen nørdet med hvordan vores tanker spiller ind på nervesystemet og hvordan man får det beroliget og hvilken rolle bevidsthed og intuition spiller ind på vores mentale sundhed.
Jeg er selv diagnosticeret med ADHD, derfor brænder jeg lige lidt ekstra for at hjælpe kvinder med ADHD, så de for en bedre selvforståelse og kan få et liv i bedre balance.
1.075 kr./person
Tilmeld kursus