Har du lyst til at lære at begå dig lidt på italiensk, er her et rigtig godt valg til dig. På dette introkursus vil du lære nogle af grundstene i sproget, og allerede ved modulets afslutning vil du være i stand til at fortælle en del om dig selv.
Italiensk er et fascinerende sprog, men at lære det kræver ihærdighed, tålmodighed og hårdt arbejde, da intet kommer af sig selv. Derfor forventer underviseren, at du altid er velforberedt til timerne, da hjemmearbejde er en fast bestanddel af pensum.
Du kommer ikke til at kede dig, men du vil blive udfordret.
Tør du tage udfordringen op, har vi også en plads til dig på holdet.
Du skal have adgang til en printer til udskrift af undervisningsmaterialerne.