Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået dan­skun­der­vis­ning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023.

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Det er vigtigt som udlænding bosat i Danmark at kunne tale og forstå dansk, da det i mange tilfælde er nøglen til at få arbejde, uddannelse og i det hele taget at blive en integreret del af samfundet. Der kan nemt opstå sprogbarrierer, som gør tilværelsen i Danmark udfordrende og besværlig i dagligdagen. AOF Job & Dansk har på 9 sprogcentre fordelt i Syddanmark givet dan­skud­dan­nel­se til over 4000 voksne udlændinge i 2022 - herunder udenlandske medarbejdere, internationale studerende og flygtninge.

Job & Dansk arbejder for at mindske de sproglige barrierer, så de hverken står i vejen for arbejdsliv, uddannelse eller privatliv. Der er fokus på at udvikle voksne udlændinges danske sprog­kund­ska­ber for at styrke integrationen og skabe de bedste forudsætninger for et veletableret liv i Danmark. 

De fleste udlændinge oplever udfordringer med sprogbarrierer, når de kommer til Danmark. Det var også tilfældet for kursisten Dilara fra Odense: ”Jeg er så glad for at lære dansk. Jeg bliver så begejstret og vil bare gerne lære mere”, fortæller hun og understreger, at hun tager en dan­skud­dan­nel­se, fordi hun gerne vil have et arbejde i Danmark, og hun gerne vil socialisere mere med de lokale.

 

Traditioner og sociale fællesskaber

Udover at dan­skud­dan­nel­se hos Job & Dansk styrker udlændinges sprog­kund­ska­ber og klæder dem på til det danske arbejdsmarked, er der også fokus på at øge kendskabet og forståelsen for dansk kultur, traditioner og samfund. På den måde får kursisterne løbende et indblik i danskernes livsstil, og det bliver nemmere at forstå kontekster og bestemte situationer i privatliv såvel som arbejdsliv. 

Kursisterne på AOF’s sprogskoler er glade for at gå til dan­skun­der­vis­ning, hvor de både udvikler sig fagligt, men også kan bidrage positivt til det at være social, udvide sit netværk og opbygge venskaber.

”Den sociale del af sprogskolen er meget vigtig, fordi du har endnu ikke fået et arbejde - du er bare hjemme, ude at handle eller går en tur med børnene. Og det er frustrerende” siger Marina, som går på sprogskolen i Odense og fortsætter: ”Det bedste (ved sprogskolen red.) er at møde hinanden, snakke og lære sproget og samtidig giver det en god erfaring. Og der er virkelig nogle gode pædagoger og lærere”. Marina vil bruge dansk til at kommunikere med de lokale, og så vil hun gerne læse på universitetet, så hun på sigt kan bruge sit speciale i Danmark.

 

Ulykkelige omstændigheder har bragt flere kursister med sig i 2022

Efter krigen i Ukraine brød ud i februar 2022 har Job & Dansk fået adskillige nye ukrainske kursister. De har forladt deres tilværelse i Ukraine og er flygtet til Danmark, mens krigen forsætter. Ukrainerne er villige til at lære et nyt sprog, integrere sig i et helt nyt land, og trods situationen forsøger de at opbygge en ny tilværelse i Danmark.

”Jo længere vi bor i Danmark, jo mere begynder jeg at blive knyttet til dette land. Vi ser også frem­tids­ud­sig­ter for vores børn her”, fortæller en ukrainsk kursist.

AOF Job & Dansk ser det som en vigtig opgave at hjælpe flygtninge fra Ukraine og andre dele af verden på vej til at skabe et godt liv i Danmark.

Kender du nogen, som vil have glæde af at lære dansk?

Kender du nogen, som vil have glæde af at lære dansk?

AOF Job & Dansk er sprogcentre med danskundervisning for voksne udlændinge. Vi tilbyder undervisning for udenlandske medarbejdere, internationale studerende og flygtninge. Danskundervisningen er altid effektiv og individuelt tilpasset privatpersoner, virksomheder og uddannelsessteder.

Læs mere her