Balance og stabilitet senior
Giv din krop et stærkt fundament og find friheden i dine bevægelser. Dette kursus er særligt tilpasset seniorer og kombinerer blid yoga, fascia-stræk og selv-zoneterapi med fokus på fødderne – kroppens base.Vi arbejder med at løsne spændinger, forbedre balancen og genfinde roen i både krop og sind. Træningen foregår i et trygt og omsorgsfuldt tempo, hvor alle kan være med – også hvis du har skavanker eller nedsat mobilitet.
Fødderne bærer os gennem livet. Giv dem kærlig opmærksomhed – og mærk forskellen op gennem hele kroppen.
Kurset henvender sig til dig, der ønsker:
• Øget balance og stabilitet
• Bedre blodcirkulation og bevægelighed
• Indre ro og velvære
• En nænsom og helhedsorienteret tilgang til kroppen
BEMÆRK: Bemærk at dette hold er et hensyntagende hold. Dette betyder, at der max. er 7 deltagere på holdet, hvilket giver underviseren mulighed for at tage individuelle hensyn til hver enkel deltager.
Du skal derfor ved første mødegang på dette hold udfylde en tro & love erklæring, som bekræfter dit behov for denne hensyntagende undervisning.
Deltagelse på holdet kan ikke ske, hvis denne erklæring ikke bliver underskrevet.
Kursusdetaljer
945 kr./person
Underviser
Clara Lucia Revsbech
Clara Lucia Revsbech
Behandler & underviser i bevægelse siden 1983
Clara Lucia Revsbech har arbejdet med krop og sundhed i mere end 30 år – med rødder i Colombia og base i Danmark. Hun er R.A.B.-godkendt behandler og underviser, og kombinerer medicinsk yoga, pilates og dans med zoneterapi, fasciaarbejde og energimæssig balance.
Med et livslangt engagement i sundhed og bevægelse tilbyder Clara nænsomme og livsbekræftende hold og behandlinger, særligt til seniorer og mennesker med behov for hensyntagende træning. Hun underviser i rytmer fra hele verden – som salsa, samba og cumbia – kombineret med dybdegående kropsforståelse og holistisk tilgang.
Specialer:
• Yoga, pilates og fascia for seniorer
• Rytmisk bevægelse og latin-dans
• Zoneterapi, akupunktur og energimassage
• Hensyntagende og balancerende forløb
945 kr./person
Tilmeld kursus