Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 360 kr/person

Kursusdage

  • 04-01-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 11-01-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 18-01-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

4. januar 2023 - Dansende Tangenter

- Ole Worm

Pianist Ole Worm hilser det nye år velkommen med en dans på klaverets tangenter. Gennem hele musikhistorien har komponisterne ladet sig inspirere af at danse, og indimellem ydet deres mest fremragende netop på dette felt. Som når Bach kastede sig ud i stiliserende hofdanse. Beethoven buldrede igennem en menuet. Schubert fortryllede i valsetakt. Chopin fremmanede et forsvundet Polen i form af en mazurka og Tjajkovsky og Grieg og Bartok og Shostakovitch…….

Ole spiller og fortæller og forsøger at nå hele vejen rundt fra Sarabande til Tango – på en formiddag.

Godt Nytår!

 

11. januar 2023 – Jazz i Danmark

- Ole Schramm, cand mag i historie og musik

Hvad er den danske guldalderjazz, hvordan blev jazzen modtaget i Danmark, fik besættelsen betydning for jazzen? Hvorfor var New Orleans musikken så populær i 1950´erne, hvad var reaktionerne på den moderne jazz? Hvilke danske jazzmusikere og sangere har betydet noget i Danmark, hvordan har de amerikanske jazzmusikere påvirket jazzen i Danmark og hvilken betydning har jazzen i dag.

Alle disse spørgsmål og mange flere vil blive besvaret denne dag i dette spændende foredrag.

 

18. januar 2023 – Bent Fabricius-Bjerre

- Flemming Både, bachelor i musik, troubadour

Masser af gode sange, filmmusik og ikke mindst temaer og kendingsmelodier til mange TV-serier og udsendelser har Bent produceret gennem sine mere end 80 år som aktiv musiker, komponist og forretningsmand. Ikke mange opnår et så langt og intenst liv i musikkens tjeneste, og for mange danskere er han da også nærmest blevet lydsporet til danskernes liv. Foredraget handler om et flittigt, spændende og seriøst arbejdende menneske med 3 ægteskaber og et musikliv der startede før 2. verdenskrig. Vi skal selvfølgelig synge nogle af hans sange og desuden vil Flemming synge og spille nogle af de bedste temaer som Bent har skrevet. Matador, Alley Cat, Olsen Banden osv.

 

 

Lignende kurser