Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 840 kr/person

Kursusdage

  • 07-09-2022
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 05-10-2022
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 09-11-2022
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 07-12-2022
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 25-01-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 01-03-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00
  • 29-03-2023
    Onsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Senior-Universitetet i Slagelse
- ny viden og livslang læring

Alle foredrag afholdes på onsdage kl. 10.00–12.00 på Slagelse Bibliotek.
Prisen er incl. kaffe og småkager


Månedstræf
Pris: kr. 840,-


 7. september – Man skal prøve alt her i livet-undtagen at sidde stille                                                    - Lasse Jensen, journalist
    
Med udgangspunkt i bogen ”Journalist”, leverer Lasse Jensen en munter og farverig fortælling om et halvt århundrede i dansk presse. Fra Middelfart, Venstreblad til magtens korridorer i DR og TV2. Om journalistikkens danske historie, mediernes storhed og senere krise. En personlig beretning om et medieliv, hvor arbejdet var vigtigere end alt andet – og den pris man betaler for det.  


 5.oktober  -  Ivan og Putin ved hvor du bor
- Niels Jensen, tidl. efterretningsofficer

Den tidligere efterretningsofficer Niels Jensen fortæller og viser eksempler på Den kolde Krigs hemmeligheder bl.a. om luftlandsætninger og sølandsætninger på Sjælland – samt den hemmelige russiske kortlægning af Danmark med fokus på Sjælland. Siden 1950 har hemmelige russiske topografer og kortfabrikker produceret omkring 1000 hemmelige kort over Danmark.             Foredraget bygger på en række højt klassificerede efterretningsrapporter udarbejdet af amerikanske CIA m.fl. organisationer. Disse rapporter er nu afklassificeret. Rapporterne beskriver i detaljer Warszawapagtens militære opbygning med henblik på angreb mod Danmark. – specielt Sjælland og De danske Stræder.  – Øresund, Storebælt og Lillebælt er vitale  gennemsejlingsfarvande  for den russiske flåde. Udviklingen trækkes op til dagens situation. De danske Stræder har ikke mistet deres geostrategiske betydning.  I forbindelse med foredraget vises en mindre udstilling af hemmelige russiske kort over Sjælland og andet klassificeret efterretningsmateriale.


9. november  – Rebelkirurgen, DEL 2
- Erik Erichsen, rebelkirurg

”Mission accomplished”. Dr. Erik Erichsen, kendt som ”Rebelkirurgen” fortsætter sin fortælling fra Missionssygehuset ”Aira hospital” i Etiopien. Sammen med sin etiopiske hustru, sygeplejersken Sennait, lykkedes de efter 10 år at få sygehuset til at stå på egne ben.

 

7. december – Deporteret til Sprogø og Livø
- Henning Frandsen, historiker

Fra 1911-1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt ”antisociale og kriminelle åndsvage mænd”, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndsvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø. Praktisk talt alle politikere, fagfolk og meningsdannere frygtede dengang, at Danmark var på vej til at blive oversvømmet af ”undermålere” og ”minusindivider”, fordi arveligt belastede mennesker ganske uhæmmet avlede løs, mens mennesker med ædelt afkom fødte færre børn. Derfor skulle man forhindre disse ”minusindivider” i at få børn, først ved intern (tvangs) kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø. Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.

 

25. januar 2023 – Derfor svindlede Britta
- Emil Ellesøe Ditzel, journalist, forfatter

I 40 år havde Britta Nielsen givet penge til de svageste via sit arbejde i Socialstyrelsen. I virkeligheden stak hun millioner i sine egne lommer. Da sagen kom frem, viste det sig, at hun havde stjålet 117 millioner fra velfærdsstaten for at skabe sit eget paradis i verdens mest ulige land og give sine børn overklasseprivilegier. Dette og meget mere fortæller TV2 journalist Emil Ellesøe Ditzel om på dette foredrag, hvor publikum kommer helt tæt på sagen. Han har fulgt Britta Nielsens spor tæt siden flugten i Sydafrika. Han er aktuel med bogen ”Britta”, og han spiller en væsentlig rolle i TV2´s kommende dokumentarserie om Brittas svindel. I foredraget fortæller han på baggrund af sin research om Britta Nielsens liv og hendes motiver for at svindle. Han forklarer, hvordan manglende kontrol, politiske ambitioner og embedsmændenes ændrede rolle alle sammen har spillet en uheldig rolle i sagen. Og så giver han sit bud på, om nogle af millionerne stadig ligger gemt derude.

 


1 marts 2023 – Egne erfaringer fra Arktis
- Christian Lyberth, teolog

Historier fra Arktis: En odyssé om livets gang i Grønland gennem tiden fra 1974 til 2021, set fra prædikestolen og en lektors kateter. Gennem musik, billedkunst og fortælling gives en subjektiv personlig beretning om menneskers liv og skæbne nord for polarcirklen.

 


29. marts 2023 – Tove Ditlevsen Cabaret
- Dorthe Falck, komponist
 
Melodierne i denne cabaret er alle komponeret af Dorthe Falck, som fortæller: ”Mange af os er vokset op med Tove Ditlevsens digte om hjerte og smerte”. På et tidspunkt blev jeg dog opmærksom på, at hun også har skrevet flere sjove og fandenivoldske digte. Det inspirerede mig til at sætte flere af digtene i musik (også nogle af hjerte-smertedigtene), og efter at have fået tilladelse dertil fra boet efter Tove Ditlevsen, tog det fart og endte med 24 numre”. Disse vil, i rigtig cabaretstemning, blive fremført af Dorrit Christiansen, Lise Wickmann, Else Strandbygaard og Jytte Wittorff. Udover sangene, vil der blive fortalt om Tove Ditlevsen med bl.a. eksempler fra hendes tid som brevkasseredaktør. Musikere: Finn Nyholm på bas og Dorthe Falck på klaver.

 

Lignende kurser