Senior-Universitetet - Politik
Start: 08.03.2023, kl. 10:00
AOF Sydvest Sjælland - Slagelse, AOF Sydvest Sjælland
Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse
AOF Sydvest Sjælland
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 360 kr/person
Kursusdage
-
08-03-2023Onsdag10:00 - 12:00
-
15-03-2023Onsdag10:00 - 12:00
-
22-03-2023Onsdag10:00 - 12:00
Beskrivelse
8.marts 2023 - Et liv med Kina
- Henrik Bjørn, Kina specialist
Mit foredrag ”Et liv med Kina” vil gøre jer klogere på den store udvikling som Kina har gennemgået de sidste fire årtier, som jeg personligt har oplevet den – fra de fjerneste hjørner af Kina til landets største by Shanghai. I vil få et mere nuanceret og balanceret blik på Kina end den sort-hvide måde, hvorpå Kina i dag som regel fremstilles i medierne som vestens modsætning og fjende. Typisk er fremstillingen et generaliseret ”os” versus ”dem”. Mit udgangspunkt vil i stedet være i hverdagslivet og det enkelte menneskes livsbetingelser og vilkår.
15.marts 2023 - Europas fremtid
- Marlene Wind, professor og director of CEP
Hvor går Europa hen efter Ukrainekrigen? Kan vi lære at blive en geopolitisk aktør? Hvad med Danmark efter folkeafstemningen? Er vi på vej ind i EU´s kerne? Disse og mange andre emner vil Marlene Wind berøre i hendes oplæg og der vil være masser af mulighed for spørgsmål og diskussion
22.marts 2023 – Rigsfællesskabet – Grønland/Danmark
- Jens Olsen, 40 års samfunds-, erhvervs- og kulturerfaring i Nuuk
Hvilke dynamikker er der i spil og hvorfor ser Grønland og Danmark forskelligt på fremtiden – og ikke mindst hvorfor og hvordan ser vi forskelligt på hinanden? Foredraget bidrager med ny og interessant baggrundsviden om, hvorfor vi i Grønland og i Danmark oplever og agerer forskelligt i opfattelsen af os selv, af vores rigsfællesskab og vores fremtid, fælles og- eller hver for sig. Tilhørerne bliver gennem underholdene fortællinger klædt på til en bedre forståelse af det grønlandske samfund og den grønlandske kultur, samt de udfordringer, begrænsninger og muligheder der er, både indenfor eller uden for rigsfællesskabet. Foredraget tager et samtidigt udgangspunkt i både den danske og grønlandske kulturforståelse, og giver en unik indsigt i en række konkrete spørgsmål om de forskellige samfundsdynamikker der eksisterer i vores to forskellige samfund.