Slotsholmens historie
Start: 20.09.2022, kl. 16:50
AOF Storkøbenhavn/Frb , AOF Center Storkøbenhavn
Christiansborg , Prins Jørgens Gård, 1218 København K
Hanne Fabricius´
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 165 kr/person
Kursusdage
-
20-09-2022Tirsdag16:50 - 18:15
Beskrivelse
Slotsholmens historie:
Forsvundne slotte, mystiske tunneler og Christian 4.s krigshavn
Vi mødes på trappen foran Højesterets bygning
inde i Prins Jørgens Gård, hvor I skal se rester fra det det Andet Christiansborg.
Herfra går vi hen foran Thorvaldsens Museum, hvor I bl.a. skal høre om Store og Lille Skarnholmene, som i 1600-tallet voksede sammen med Slotsholmen.
Vi fortsætter ind på Ridebanen, der tilhører det Første Christiansborg, hvor kronens heste har deres daglige liv.
Gennem en passage kommer vi til Folketingsgården og ser det meget ombyggede Kunstkammer fra 1673.
Turen slutter i Bibliotekshaven, der oprindelig var Christian den 4.s imponerende krigshavn, hvor hans orlogsskibe blev ekviperet. Tøjhushavnen menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal.
Undervejs fortæller jeg også om mystiske underjordiske tunneler og labyrintiske gange. Om hvorfor døren ind til Statsministeriet er så lav. Om heste og frøer, som ikke er prinser, selv om man kysser dem om meget mere.
Mødested: Christiansborg: Trappen foran Højesteret i Prins Jørgens gård