Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 800 kr/person

Kursusdage

  • 29-09-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 06-10-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 13-10-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 27-10-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 03-11-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 10-11-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 17-11-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00
  • 24-11-2022
    Torsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Torsdag 29. september
Biolog Anton Raundahl
KOEN – fra verdens vigtigste husdyr til klimasynder
For 10.000 år siden blev omkring 100 urokser tæmmet et sted i Mellemøsten. Denne begivenhed fik uvurderlig betydning for vores civilisation, og den ene del af foredraget fortæller om koens store rolle i religion, myter, kunst og kultur. I dag er koen blevet ensbetydende med klimakrise, men sandheden er noget mere nuanceret. Foredragets anden del vil gøre dig klogere på de faktiske forhold. Raundahl fik i 2021 udgivet bogen ko – næsten alt om verdens vigtigste dyr, som blandt andet fik seks hjerter af Søren Ryge i Politiken.

Torsdag 6. oktober
Ph.d. Kasper Støvring
Sammenhængskraft – den lim, der binder danskerne sammen
Den stærke sammenhængskraft har båret danskerne gennem Corona krisen. Danskernes stærke tillid og fællesskab gør dem ikke blot robuste til at klare svære kriser, men gør dem også til verdens lykkeligste folk. Foredraget vil belyse, hvordan sammenhængskraft opstår og virker.

Torsdag 13. oktober
Provst Kræn Christensen
Livsgnist, livsmod og livsfortælling
Hvor man end befinder sig i livet, så gælder det om at bevare livsgnisten. Hvor kommer den fra, og hvor går den hen, når den ikke er der? Livsgnisten i tilværelsen ændrer sig og tager forskellige former alt efter, hvor man er i livet. Kan livsgnisten forbruges, så der bliver mindre og mindre af den? Er livsgnisten noget, vi skal præstere, eller har vi den bare? Hvordan møder man livet uden at være trist, således man også mister livsgnisten. Hvad stiller man i grunden op når der ikke længere er plads til begejstring på samme måde som man var vant til? Når gnisten springer kan alting ske…..og det er ganske vist.

Torsdag 27. oktober
Forfatter Palle Reimann
Pest, kopper og kloge koner
Karantæne og vaccine er ord, vi kender fra middelalderen. Fra en gang hvor man troede, blodet blev dannet i leveren, at hjertet husede livsånden og at mennesket bestod af fire kropsvæsker.  Jordemødre og kloge koner behandlede med besværgelser og naturmedicin og blev brændt på bålet, når det gik galt. Dengang vidste man intet om bakterier eller virusser, men man havde alligevel en vaccine mod kopper. Foredraget tager dig med på en farverig tur blandt hekse og middelalderens medicinske viden og eksperimenter.

Torsdag 3. november
Højskolelærer Anja Kjølbye
De fynske malere
Fynbo-malernes billeder hører til blandt de mest skattede værker i den danske kunsthistorie. Kredsen, der udsprang omkring malermester Syrak Hansens værksted i Fåborg, blev flettet ind i hinanden via ægteskaber og venskaber. Kunsten forbandt dem på anden vis. Vi dykker ned i værkerne skabt af ægteparrene Syberg og Larsen, og ser på hvordan Fritz og Johannes prægede den danske kunstscene i begyndelsen af det 20. århundrede, og hvordan Anna og Alhed i de senere år er hevet frem og fejret.

Torsdag 10. november
Eventyrer Rasmus Krath
Nye eventyr i det nordvestlige Afrika
Rasmus er højskolens faste eventyrer, og hans foredrag vækker altid begejstring. Denne gang har han været på rejse i det nordvestlige Afrika, og det skal der nok være kommet en fortælling eller to ud af…

Torsdag 17. november
Journalist Deniz Serinci
Barn af et tvangsægteskab
Undersøgelser har påvist massiv social kontrol blandt nydanskere; eksempelvis føler hver tredje indvandrerpige ikke, at hun må få en kæreste. En af dem, der kender til social kontrol, er Deniz Serinci, der er født i Danmark af kurdiske forældre. Han er barn af tvangsægteskab, og han fortæller med sine egne ord, hvordan han i sin gymnasietid sammen med en gruppe drenge udøvede social kontrol mod skolens muslimske piger. De holdt øje med, om pigerne talte med danske drenge, dansede med dem til festerne, eller spiste svinekød i kantinen. Efter gymnasietiden fik to oplevelser ham til at tage afstand fra den kultur, han er vokset op i. Senere studerende han historie og Mellemøststudier og fik et fagligt indblik i de dybereliggende årsager til social kontrol, tvangsægteskaber og æresdrab.

Torsdag 24. november
Organist Lasse Meyer Sørensen
Andrew Lloyd Webber – musicalens historie
Phantom of the opera, Evita, Cats, Jesus Christ Superstar - Vi kender alle de store musical-succeser, og bag dem står en mand - Andrew Lloyd Webber, som har en imponerende karriere bag sig. Lasse Sørensen, der er musiker og komponist, fortæller historien om musicalens mester og om den tradition hans store succeser er bygget på. Foredraget bliver en blanding af fortælling, videoklip og koncert, hvor Lasse vil spille og synge nogle af de store musicalhits for jer.


Lignende kurser