Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 320 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 280 kr/person

Kursusdage

  • 03-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 10-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 17-02-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Tre nedslag i den socialdemokratiske historie

Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet Danmarks største parti med 36,6 % af stemmerne, og for første gang kunne der dannes en regering med Thorvald Stauning som statsminister. Forud var gået en afgørende kommunalpolitisk udvikling, der blandt andet havde givet en række socialdemokratiske borgmesterposter landet over.
På såvel det kommunale, som det amtslige og statslige område satte socialdemokraterne deres fingeraftryk, og for eksempel K. K. Steinckes indsats på det sociale område er ofte blevet fremhævet. Men ingen roser uden torne: Steincke havde allerede i 1920 argumenteret for nødvendigheden af racehygiejne, såfremt der kunne blive råd til social velfærd.
I 1930-erne skærpedes modsætningerne med såvel kommunisterne som den yderste højrefløj, og syd for grænsen kom nazisterne i -33 til magten i Tyskland. Men også Stalins Rusland og Komintern gjorde sin indflydelse gældende, og de danske socialdemokrater følte det som en tofrontkrig.


Fredag d. 3. februar 2023:

Kommunesocialismen i 1919

Kommuneskoler, kommunale boligselskaber og kommunale plejehjem har i generationer været en væsentlig bestanddel af velfærdssamfundet. Men hvor-dan blev det realiseret, og hvilken rolle spillede den såkaldte ”kommune-socialisme”?
Blandt de mange forandringer som fulgte af retsreformen 1919 var de demokratisk valgte borgmestre. Hidtil havde de danske borgmestre (med undtagelse af  Københavns) været valgt af kongen. I praksis var det som oftest indenrigsministeren der udnævnte dem, men indførelsen af repræsentative valg i kommunerne resulterede i valget af en lang række socialdemokratiske borgmestre.
De stod for en politik der kaldtes ”reformpolitikken” eller ”kommune-socialisme”, og gik ud på at skabe en kommunalt baseret velfærd hvor det var politisk muligt. For eksempel var det i Helsingør ”kong Peder” Christensen der fra 1919 til -46 stod i spidsen for realisering af moderne kommuneskoler, boliger og plejehjem.


Fredag d. 10. februar 2023:

K. K. Steincke
– mellem socialreform og racehygiejne

Karl Kristian Steincke (1880-1963) var hovedarkitekten bag socialreformen i 1933, en central del af Kanslergadeforliget. Såvel som politiker, og som embedsmand havde han i årevis arbejdet for en modernisering af de sociale ydelser. ”Rettigheder, ikke almisser” var hans omkvæd. Allerede i 1920 havde Steincke dog i sit bogværk ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen” (1920) fremlagt, hvad han anså for den logiske sammenhæng mellem eugenik og socialreform.
Denne såkaldte skandinaviske eugenik, blev et vigtigt element i planen for en velfærdsstat. Steincke mente, at det økonomiske ansvar for de svage ikke måtte tvinge staten i knæ, og en socialreform måtte afbalanceres med foranstaltninger, der sikrede, at antallet af forsorgskrævende personer blev reduceret. På Københavns Universitet oprettedes 1938 et ”Institut for Human Arvebiologi og Eugenik” - hovedsagelig finansieret af en bevilling fra Rockefellerfonden. Sammen med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen fokuserer vi på den skandinaviske eugenik, dens videnskabshistorie, betydning og de forfærdelige konsekvenser, som den tyske overtagelse af  idéerne fik i 1930-erne og under den 2. Verdenskrig.


Fredag d. 17. februar 2023:

Kommunisterne splitter!
- Om trepilebevægelsen, HIPA og AIC

1930-erne har tilsyneladende visse træk til fælles med vor tid, men en afgørende forskel er bekæmpelsen af den yderste venstrefløjs virke og gadeoptøjer. Med udgangspunkt i de socialdemokratiske organisationers bekæmpelse af de yderligtgående grupperinge på højre- og venstrefløjen søger vi at sammenstykke et billede af datidens politiske virkelighed, der var langt mere fokuseret på uniformering, registrering af politiske modstandere – og gadekampe. For eksempel blev ”Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda- Afdeling” (HIPA) på initiativ af den senere statsminister Hans Hedtoft etableret i 1935.
HIPA varetog den skriftlige informationstjeneste for partiets tillidsmænd og opbygningen af et omfattende agitationsarbejde. I 1944/45 efterfulgtes HIPA af Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC), der også havde bekæmpelse af kommunismen som hovedformål og derfor havde kontakt til efterretningstjenester i ind- og udland. 

Bemærk

Der serveres kaffe og kage i pausen.
Der udleveres undervisningsmateriele, i form af kompendie, specielt udviklet til dette foredrag.

Se mere om Tommy her

Lignende kurser