Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 27-01-2023
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Et Rusland, der omklamres af NATO – en Putin der griber efter de nukleare våben?

Rusland er en unik stormagt, en atomar supermagt og samtidig verdens største nation med et areal på 17 098 250 kvadratkilometer, mere end 10 % af jordens landmasse; tæt på 400 gange Danmarks areal!
Landets forfatning blev i 1993 ændret, så Vladimir Putins præsidentperiode kan forlænges frem til 2036, og invasionen i Ukraine (”Lillerusland”) har gjort ubodelig skade for det slaviske folkefællesskab (”Russkij mir”), der tilsiger ubrydeligt broderskab mellem Storrusland, Hviderusland og Lillerusland. Et traditionelt fællesskab omkring patriotisme, offervilje og opbakning til landets hersker. På den baggrund er det i Putins optik et opgør mellem Vesten og Det russiske Imperie, der er i gang, når Vesten støtter det ukrainske folk i deres frihedskamp.
Fra sommeren 2022 har Putin stadigt oftere argumenteret for, at NATO er den egentlige aggressor, når USA og dets allierede omklamrer hans imperium fra grænsen mod Sverige og Finland i nord til Ukraine, Moldova og Tyrkiet i syd. Kan hans trusler om brugen af (taktiske?) atomvåben realiseres, og hvilke scenarier skal vi være forberedt på?

Ruslands historie - krige og stormagtsdrømme?

Rusland har i mere end hundrede år haft afgørende indflydelse på Europas historie. Det russiske zardømme afløstes på voldelig vis af den russiske revolution, bolsjevikkernes beslaglæggelse af al privat ejendom i landet, borgerkrigen mellem Røde og Hvide, Stalintiden, den store Fædrelandskrig og de mange kriser under Den kolde Krig frem til Sovjetunionens endelige sammenbrud i 1990-erne.
I denne foredragsrække ser vi nærmere på et udvalg af perioder i Ruslands historie siden 900-årene, og bliver klogere på udviklingen fra Rus-riget, det mongolske herredømme, tiden under Peter den Store og Katharina d. 2.s Rusland, franske, engelske og tyske aggressioner mod russervældet og senest oplevelsen af en NATO-omklamring. Der er selvfølgelig også foredrag om
Ruslands mange krige siden Berlinmurens fald og senest invasionen af Ukraine i 2022 - efter mange løgne om det modsatte.


Bemærk

Der serveres kaffe og kage i pausen.
Der udleveres undervisningsmateriele, i form af kompendie, specielt udviklet til dette foredrag.

Se mere om Tommy her

Lignende kurser