Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 15-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00

Beskrivelse

Spanien – en gl. kolonimagt med flygtningeproblemer
Spanien er et kongerige og et relativt nyt demokrati, der først i 1978 fik en demokratisk forfatning efter i årtier at have været et fascistisk diktatur under general Franco. Som kolonimagt havde Spanien erobret sig til et stort imperium af oversøiske kolonier, især i Latinamerika, hvilket fortsat giver tætte sproglige, kulturelle og økonomiske forbindelser til en række latinamerikanske lande. Spanien blev medlem af EU i 1986. Så sent som i 2010 var Spanien på 12-pladsen listen over rige lande (målet på BNP pr. indb.) - men derefter blev landet hårdt ramt af krisen i lighed med andre sydeuropæiske lande og i 2013 var landet faldet til nummer 30 på listen! Vi ser nærmere på historien og de seneste års udvikling.

Europas kriser og konflikter - før og nu
Ved seniorkonsulent, kulturhistoriker Tommy P. Christensen, Malmø

Russiske angreb på fredelige nabolande, energikrise, nye alliancer og ”frosne” grænsekonflikter. Europæiske historie er ikke blevet nemmere at holde styr på med de talrige kriser og konflikter under – og efter – Den kolde Krig.
I denne spændende række af foredrag tager vi fat i de enkelte europæiske nationers historie og situation før og efter milleniumskiftet. Ofte har der i de enkelte lande være forhold, der også påvirket udviklingen uden for landets egne grænser, og som noget nyt gennemgår vi EAEU's medlemslande – Putins modstykke til EU.
Alle onsdage indledes med en landepræsentation, hvor særpræg af historisk, religiøs og politisk art ridses op, og efter en pause med kaffe, the og kage, tager vi fat på de nyere kriser og konflikter i - og omkring - nationen. Der udleveres udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger ved alle foredragene. Tilsammen giver det et godt overblik over de væsentligste problemer i nyere europæisk historie.

Der udleveres udførligt undervisningsmateriale, med kildeangivelser ved foredraget.

Der serveres kaffe/the og kage i pausen.

Lignende kurser