Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 720 kr/person
  • Nedsat betaling, Næstved 630 kr/person

Kursusdage

  • 18-01-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 01-02-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 15-02-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 01-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 15-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00
  • 29-03-2023
    Onsdag
    18:30 - 21:00

Beskrivelse

Europas kriser og konflikter - før og nu

Ved seniorkonsulent, kulturhistoriker Tommy P. Christensen, Malmø

6 onsdage i foråret 2023

Russiske angreb på fredelige nabolande, energikrise, nye alliancer og ”frosne” grænsekonflikter. Europæiske historie er ikke blevet nemmere at holde styr på med de talrige kriser og konflikter under – og efter – Den kolde Krig.
I denne spændende række af foredrag tager vi fat i de enkelte europæiske nationers historie og situation før og efter milleniumskiftet. Ofte har der i de enkelte lande være forhold, der også påvirket udviklingen uden for landets egne grænser, og som noget nyt gennemgår vi EAEU's medlemslande – Putins modstykke til EU.
Alle onsdage indledes med en landepræsentation, hvor særpræg af historisk, religiøs og politisk art ridses op, og efter en pause med kaffe, the og kage, tager vi fat på de nyere kriser og konflikter i - og omkring - nationen. Der udleveres udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger ved alle foredragene. Tilsammen giver det et godt overblik over de væsentligste problemer i nyere europæisk historie.


EUROPAS KRISER OG KONFLIKTER
12 onsdage i efteråret 2022


Onsdag d. 18. januar 2023
Kirgisistan – Asiens Schweiz og i lommen på præsident Putin?
Lad os bare indrømme, at vi hverken ved hvad hovedstaden i Kirgisistan hed-der eller om de har en præsident – og hvad han måtte hedde. Vi dykker ned i den nyere historie for den tidligere sovjetrepublik og Putins politik for repu-blikken. Kirgisistan er sammen med Kasakhstan, Hviderusland og Rusland med i det ambitiøse integrationsprojekt mellem Rusland og en række post-sovjetiske nationer – en union, der kaldes Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU). Vi ser nærmere på dyret, der blev oprettet 2015 som en udvidelse af den eurasiske toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kasakhstan fra 2010.


Onsdag d. 1. februar 2023
Ungarn – en statsleder der kæmper mod raceblanding
Den ekstreme højrefløj og ”White Power”-bevægelsen har ikke kun haft fremgang i Donald Trumps USA, men stikker også sit hoved op i europæiske nationer som Ungarn. I Budapest regerer Viktor Orbán og tilsyneladende abonnerer han nu på den konspirations-teori, der hævder, at ”venstre-orienterede internationalister” ødelægger USA og europæiske lande med raceblanding gennem indvandring og nedbrydningen af nationernes køns-moral. Hvad er det egentlig Viktor Orbán hævder, og hvad truer han os og Europa med?


Onsdag d. 15. februar 2023
Kasakhstan – tidl. sovjet-republik uden betydning for Europa?
I Europa har vi let ved at se EU, som en slags Europas forenede nationer. Men for det første findes en del europæiske nationer, som for eksempel, Norge, Schweiz og Storbritannien, der ikke er EU-lande, og for det andet har Rusland i snart 20 år møjsommeligt opbygget en alternativ union, der ligner EU, men også giver stærke mindelser om den hedengangne Sovjet-union. Vi ser nær-mere på Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og unionens medlems-lande, med Kasakhstan som eksempel.


Onsdag d. 1. marts 2023
Georgien – et kommende NATO-land eller ?
Det kommer nok som en overraskelse for de fleste danskere, at siden NATO-topmødet i Wales 2014 – efter den russiske invasion af Krim – har man arbejdet målbevidst på den NATO's såkaldte Georgien-pakke. Centralt er det et ”Joint Training and Evaluation Centre” (JTEC) i Tbilisi, Georgiens hovedstad. Centerlederen har det siden 2015 været det danske hjemmeværns opgave at levere. Den dystre baggrund er Rusland-Georgien-konflikten i 2008, der resulterede i oprettelsen - og den russiske anerkendelse af - de georgiske udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien, som af kyndige iagttagere er en væsentlig ændring af vor tids geopolitiske verden med store konsekvenser for fred og sikkerhed i Europa...


Onsdag d. 15. marts 2023
Spanien – en gl. kolonimagt med flygtningeproblemer
Spanien er et kongerige og et relativt nyt demokrati, der først i 1978 fik en demokratisk forfatning efter i årtier at have været et fascistisk diktatur under general Franco. Som kolonimagt havde Spanien erobret sig til et stort imperium af oversøiske kolonier, især i Latinamerika, hvilket fortsat giver tætte sproglige, kulturelle og økonomiske forbindelser til en række latinamerikanske lande. Spanien blev medlem af EU i 1986. Så sent som i 2010 var Spanien på 12-pladsen listen over rige lande (målet på BNP pr. indb.) - men derefter blev landet hårdt ramt af krisen i lighed med andre sydeuropæiske lande og i 2013 var landet faldet til nummer 30 på listen! Vi ser nærmere på historien og de seneste års udvikling.


Onsdag d. 29. marts 2023
Moldova – klemt af Rumænien og et Ukraine i krig
Fra 1940 til 1991 var Den Moldaviske Sovjetrepublik en del af Sovjetunionen, og i 1994 fik Republikken Moldova sin første postsovjetiske forfatning. Den havde som formålsparagraf at sikre og udvikle landets etniske og sproglige identitet, ligesom den fastslog landets permanente neutralitet.
Moldova er omfattet af EU's naboskabspolitik, og i 2005 iværksattes en hand-lingsplan for landet med henblik på en tilnærmelse til EU's regler og politiske målsætninger. EU deltager også sammen med OSCE, USA, Rusland og Ukra-ine i bestræbelserne på at mægle mellem Moldova og udbryderregionen: Dnestr-republikken. Ruslands de facto-anerkendelse af udbryderregionen be-laster forholdet til Moldova, og forholdet mellem de to lande kølnedes yder-ligere i 2006, da der opstod uenighed om prisen for gasleverancerne fra det russiske gasselskab GAZPROM - og Rusland stoppede for importen af moldo-visk vin. Også forholdet til nabolandet Rumænien har siden 1990-erne været anstrengt, og som et neutralt land vil Moldova ikke søge medlemskab af NATO, hvis Partnerskab for Fred-samarbejde landet har deltaget i siden 1994.
Vi forsøger, at blive opdateret på udviklingen i Moldova.


Der udleveres udførligt undervisningsmateriale, med kildeangivelser ved alle foredragene.

Der serveres kaffe/the og kage i pausen.

Lignende kurser