Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 09-11-2022
    Onsdag
    18:30 - 21:00

Beskrivelse

Norge – en energileverandør som kan hjælpe EU?
Takket være vandkraften er Norge i en begunstiget situation med masser af ren strøm fra næsten 100 pct. vedvarende energi. Omkring 90 pct. af Norges elproduktion kommer fra vandkraft, og i modsætning til sol- og vindenergi er det en vedvarende energikilde, der gør det muligt at op- og nedjustere elpro-duktionen i forhold til forbruget. Alligevel vokser træerne ikke ind i himlen, da nedbørsmængderne bestemmer hvor meget vand der er til rådighed, og skal Norge dække store dele af Nordeuropas energibehov på grund af den manglende energi fra Rusland kan der opstå problemer. Vi ser nærmere på Norges – og Europas – energisituation.

Europas kriser og konflikter - før og nu
Ved seniorkonsulent, kulturhistoriker Tommy P. Christensen, Malmø

Russiske angreb på fredelige nabolande, energikrise, nye alliancer og ”frosne” grænsekonflikter. Europæiske historie er ikke blevet nemmere at holde styr på med de talrige kriser og konflikter under – og efter – Den kolde Krig.
I denne spændende række af foredrag tager vi fat i de enkelte europæiske nationers historie og situation før og efter milleniumskiftet. Ofte har der i de enkelte lande være forhold, der også påvirket udviklingen uden for landets egne grænser, og som noget nyt gennemgår vi EAEU's medlemslande – Putins modstykke til EU.
Alle onsdage indledes med en landepræsentation, hvor særpræg af historisk, religiøs og politisk art ridses op, og efter en pause med kaffe, the og kage, tager vi fat på de nyere kriser og konflikter i - og omkring - nationen. Der udleveres udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger ved alle foredragene. Tilsammen giver det et godt overblik over de væsentligste problemer i nyere europæisk historie.

Der udleveres udførligt undervisningsmateriale, med kildeangivelser ved foredraget.

Der serveres kaffe/the og kage i pausen.

Lignende kurser