Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 130 kr/person

Kursusdage

  • 18-11-2021
    Torsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Hanfried og Sibylle - kurfyrst Johann Friedrich 1. og hans hustru
Johann Friedrich 1. var kurfyrste over det store, centraltyske kongerige Sachsen. De 7 tyske kurfyrsters rolle var at vælge den tysk-romerske kejser. Johann Friedrich 1. var en af de nordtyske fyrster, som bakkede op om Luther og blev protestanter i opposition til den katolske, tysk-romerske kejser Karl 5. Johann Friedrich blev leder af det Schmalkaldiske Forbund af protestantiske fyrster og lande, som gennem deres kamp fik stor betydning også for det danske rige.
I Danmark tabte den katolske side i 1534 i Grevens Fejde, og protestanten Christian 3. blev konge i 1534. Dermed var der åbnet for Reformationen i 1536, hvor Danmark blev protestantisk - og samtidig konfiskerede kongen alt kirkegods og blev hovedrig. Den katolske pengestrøm til paven i Rom sluttede. Danmark lukkede sig om sig selv.
Det Schmalkaldiske Forbund tabte i 1547 slaget ved Mühlberg mod Karl 5., og Johan Friedrich 1. mistede sin politiske betydning, men alligevel er det meste af Nordeuropa stadig protestantisk. Kurfyrsteborgen i Torgau rummer fortsat en bjørnegrotte med beboere som symbol på den tidligere magt!
Kurfyrsten af Sachsen havde naturligvis sin egen hofmaler, i dette tilfælde Lucas Cranach, som har fulgt sin kurfyrste gennem alle årene med malerier af ham og hans nærmeste.

Bemærk

212-983

Lignende kurser