Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 680 kr/person
  • Nedsat betaling 595 kr/person

Kursusdage

  • 12-11-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 19-11-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 26-11-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 03-12-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 10-12-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30
  • 17-12-2021
    Fredag
    13:00 - 15:30

Beskrivelse

Historiens store Slag
6 onsdage

Fredag d. 12.11.2021
Slaget ved Kadesh
Den første gang i verdenshistorien, hvor vi har beretninger fra begge side i  en krig er da den egyptiske farao Ramses II i  1274 f.v.t. førte en stor hær på 20.000 mand ind i det sydlige Syrien for at erobre den strategisk vigtige by Kadesh fra ærkefjenden hittitterne.
Faraoen havde modtaget og fæstet lid til falske rapporter om de hittitiske styrker befandt sig længere nord for Aleppo og lod derfor sine tropper marchere ad vejen i floddalen for hurtigt at besejre Kadesh.  Men snart mødes de i et kæmpe slag ved bredden af floden Orontes, vore dages Nahr al-Asi. I virkeligheden holdt Muwatalli II sig gemt bag bymuren - sammen med sin tropper.
Af de fire egyptiske divisioner nedkæmpede man den første i Kadesh, vadede over floden og nedkæmpede den næste division, hvorefter hittitterne rykkede frem mod den egyptiske lejr. Men nu blev man i stedet angrebet bagfra af de egyptiske styrker. Og hittitterne måtte trække sig tilbage ud i floden. Næste dag fortsatte stridighederne, men styrkerne var nu så jævnbyrdige, at man indgik våbenhvile. Vi ser på kilderne til slaget og den fredsaftale, der blev indgået efter våbenhvilen for snart 2300 år siden!

Fredag d. 19.11.2021
Slaget ved Thermopylæ
Ifølge den græske historiker Herodot mistede perserne langt flere folk end grækerne - omkring 25.000 døde. De 300 spartanere, der deltog i de tre dages kampe på slagmarken ved det omkring 15 meter brede bjergpas, anvendte tiden før slaget med rede deres lange hår!
I 481 f.v.t. havde mange hellenske bystater etableret et forsvarsforbund under Spartas ledelse. I foråret 480 f.v.t. sendte de først en hær til Tempeldalen i Thessalien, men trak sig tilbage, før perserne nåede frem.
Hovedforsvarslinjen blev nu bjergpasset ved Thermopylæ der bevogtedes af en hær under spartanerkongen Leonidas, mens flåden dækkede strædet mellem Thermopylæ og Euboia. Sammen med en række græske bystater, der havde indgået en alliance med Sparta, var de spartanske krigere klar til at dø for deres konge Leonidas I (ca. 540 f.v.t. - 480 f.v.t.), der var den 17. konge af den agiadiske slægt.
Det tre dage lange slag ved det smalle bjergpas Thermopylæ i det centrale Grækenland mellem Leonidas og den persiske armé under ledelse af deres hersker Xerxes ende godt nok med et nederlag til grækere og spartanere, men er af forfattere og historikere blevet fremhævet som et lysende eksempel på heltedåd mod alle odds. Vi ser nærmere på de voldsomme stridigheder, mod og motivation  samt slagets betydning for de følgende kampe, der havde til formål at ødelægge den persiske flåde i Middelhavet.

Fredag d. 26.11.2021
Slaget ved Gaugamela
Den 1. oktober år 331 f.v.t. stod slaget nær Arbela, vore dages Irbil i det nordlige Irak. Kampen stod mellem Alexander den Store af Makedonien og perserne under ledelse af Dareios d. III, af den akemenidiske herskerslægt. Slaget har indskrevet sig i verdens-historien, fordi soldater fra Europa ved dette slag for første gang mødte stridselefanter, idet den persiske armé medbragte 15 stk. - datidens uovervindelige kampvogne!
I sommeren 331 marcherede han mod Mesopotamien, krydsede Eufrat og Tigris og slog Dareios i slaget ved Gaugamela. Straks efter sejren lod han sig udråbe til konge af Asien. Slaget ved Gaugamela endte alligevel med en afgørende sejr for Alexander den Store og vi får hele historien, der gjorde det muligt for Alexander at underlægge i det sydlige Asien og kort efter det afgørende slag kunne Alexanders makedonske armé marchere ind i Babylon - den rigeste stad i akæmenidernes rige. 

Fredag d. 03.12.2021
Pyrrhus krige og sejr
Præcis som sin slægtning Alexander den Store var kongen af Epeiros, Pyrrhus (318-272 f.v.t.) en fremgangsrig kriger og general. Da bystaten Taras på den italiske halvø bad om hans bistand mod Rom, udkæmpede hans hær tre slag, der til tider er blevet kaldt "Pyrrhuskrigen" (280-275 f.v.t.). I antikken var der flere som fremhævede Pyrrhus skrifter, f.eks. statsmanden Cicero (106-43 f.v.t.), men desværre er Pyrrhus' erindringer og bøger om krigskunsten ikke overleveret til os. Dog véd vi, at de øvede betydelig indflydelse på en anden af antikkens store generaler, Hannibal (247-182 f.v.t.).
Vi hører nærmere om en mand og hans tid, de tre slag  han udkæmpede mod romerne, og selvfølgelig om begivenhederne i Syditalien år 275 f.v.t. der ledte til verdenshistoriens første pyrrhussejr!

Fredag d. 10.12.2021
Belejringen af Masada - begyndelsen på enden
Skal vi tro den jødiske historiker Josefus havde kong Herodes den Store (ca.73-4 f.v.t.), som konge over Judæa og Palæstina fået opført et fornemt palads på Masada, et klippeplateau ved vestsiden af Det Døde Hav, i årene 37 - 31 f.v.t.
I år 66 blev det erobret fra den romerske garnison, der var stationeret her, af en gruppe jødiske oprørere. Vi følger hele historien til den bitre ende i år 72 og afslutning på det jødiske Israel. Men hvem var Josefus? - og hvad har de israelske arkæologer egentlig fundet på Masada - der i dag er en underlig kombination af turistattraktion og et nationalt symbol for det moderne Israel, der under militære hædersbevisninger i 1969 begravede de rester af de jødiske zeloter, man havde udgravet under de arkæologiske udgravninger.

Fredag d. 17.12.2021
Varus, de romerske legioner og de germanske stammer
Kejser Augustus ønskede, at rykke Romerrigets grænse mod øst fra floden Rhinen til floden Elben. Derfor skulle romerne erobre landområdet mellem de to floder. Den romer-ske statholder Publius Quinctilius Varus fik til opgave, at invadere området med en hær på tre legioner og ni enheder af hjælpetropper, i alt ca. 25.000 - 30.000 mand.
Men de germanske stammer havde sluttet sig sammen i et forbund under deres hærfører Arminius. Ved Kalkriese nær Bramsche nord for Osnabrück i Tyskland lokkede de romerne i et bagholdsangreb og nedslagtede alle som én.  Vi ser nærmere på dette slag og dets betydning for Europa. De germanske stammer blev således ikke underlagt Romerriget, og Skandinavien kunne fortsatte i den germanske stammekultur i den epoke, der er blevet kaldt jernalderen, og ind i vikingetiden.


Der serveres Kaffe og kage, samt udleveres undervisnngsmaterialer

Bemærk

Der serveres Kaffe og kage, samt udleveres undervisnngsmaterialer     212-950

Lignende kurser