Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 930 kr/person
  • Folkepens socialpens efterløn Hvidovre, Hvidovre 630 kr/person

Kursusdage

  • 28-09-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 05-10-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 12-10-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 26-10-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 02-11-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 09-11-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 16-11-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 23-11-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 30-11-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15
  • 07-12-2022
    Onsdag
    12:25 - 14:15

Beskrivelse

10 foredrag og debatarrangementer - det er kun muligt at melde sig til hele rækken

28. sep
Hvorfor svindlede Britta Nielsen
Journalist på TV 2 Emil Ellesøe Ditzel
I 40 år havde Britta Nielsen givet penge til de svageste via sit arbejde i Socialstyrelsen. I virkeligheden stak hun millioner i sine egne lommer. Emil Ellesøe Ditzel fortæller om Britta Nielsens liv og hendes motiver for at svindle. Han forklarer, hvordan manglende kontrol, politiske ambitioner og embedsmændenes ændrede rolle alt sammen har spillet en uheldig rolle i sagen. Og så giver han sit bud på, om nogle af millionerne stadig ligger gemt derude.

5. okt
De sprængte sind – om LSD som kur mod psykisk lidelse
Journalist og forfatter Alex Frank Larsen
I 1960’erne blev over 400 danske patienter blev udsat for et nyt stof, der skulle kurere psykiske lidelser. På Frederiksberg Hospital fik de et glas vand og blev lagt ned i en kælder. I vandet var der LSD, som skulle åbne for sindet og dæmpe deres uro og angst. Men i mange tilfælde skete det modsatte - patienterne oplevede deres livs værste mareridt og sågar deres egen død.
Nu er LSD på vej tilbage på et anderledes etisk og videnskabeligt grundlag. Men er det forsvarligt at genindføre den påståede mirakelkur i ny udformning?

12. okt
Blandt pygmæer og gorillaer i DR Congo
Geograf, eventyrer, rejseleder og fotograf Lene Topp
Tag med til DRCongo og hør om det store lands voldsomme historie. Mød pygmæerne i Ituriskovene og de mægtige bjerggorillaer, der lever side om side med rå rebeller. Kom med på besøg i et land med stor og mægtig natur og næsten ingen infrastruktur, og som besidder nogle af verdens mest værdifulde ressourcer – men hvor de fleste alligevel lever i dyb fattigdom.
Lene Topp besøgte første gang landet i 2006 for at sætte fokus på bjerggorillaerne i regionen samt på krige og konflikters indflydelse på naturen og de vilde dyr. Hun har senere været tilbage og der haft fokus på landets pygmæbefolkning og deres vilkår i forskellige områder i den østlige del af landet.

19. okt
EFTERÅRSFERIE

26. okt
Hvor jernkorsene gror
Prisvindende krigsfotograf Jan Grarup
Jan Grarup er en af verdens bedste krigsfotografer, og i dette foredrag tager han tilhørerne med helt ind bag facaden, fra han som ung fotograf dækker sin første konflikt. Fortællingen handler om misbrug af alkohol og stoffer, diagnosticeringen med PTSD, om livet som ene forældre for tre børn efter ekskones død og om en verden som prisvindende international krigsfotograf. Foredraget er en tour de force med dybt personlige historier og private billeder, der ikke tidligere er blevet vist.
 
2. nov
Vejen tilbage – om at vokse op med manipulation og overgreb
Forfatter, dyrlæge Lone Holm
Med afsæt i sin selvbiografiske bog ”Vejen tilbage” fortæller Lone Holm om at vokse op med en mor, der var alkoholiker, og en stedfar, der med manipulation skabte et psykologisk fængsel og forgreb sig på hende.
Lone Holm har valgt at bryde med de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen i håb om, at hendes bog kan bidrage til, at flere lægger skammen fra sig.

9. nov
Storfyrstinden – og hvordan man afdækker et hemmeligt liv
Forsker i efterretningshistorie og fremmede spioner, forfatter Trine Engholm
Hør om Trine Engholms arbejde med sin bog om Jutta Graae, der arbejdede i militært regi i en tid, hvor kvinder dér havde lavstatus, hvis overhovedet nogen. Jutta Graae fik en varig indflydelse på Danmarks selvforståelse ved allerede før besættelsen at være blandt dem, der insisterede på et dansk engagement i krigen mod Nazityskland. Som udgangspunkt havde hun ingen formel magt, stjerner på skulderen eller folkevalgt mandat. Hun var bankassistent, men prægede modstandsarbejdet ved maksimalt at udnytte forbindelser, operative muligheder, sit høje moralske kompas og sine store diplomatiske evner i en voksende modstandsbevægelse.

16. nov
Med H.C. Andersen i operaen
Operaekspert og foredragsholder Henrik Engelbrecht
H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800–tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater.

23. nov
Engle dør aldrig – historien om Hells Angels i Danmark
Cand.mag., forfatter og journalist Carsten Norton
Carsten Norton giver et sjældent indblik i en lukket verden, hvor samfundets love ikke gælder, og hvor medlemmerne er villige til at sidde årtier bag tremmer eller betale med livet for at kunne kalde sig engle. Norton fortæller om Hells Angels i Danmark og om, hvordan nogle unge mænds optagelse i verdens mest berygtede rockerklub ændrede den danske underverden for altid. Han skildrer desuden myndighedernes kamp mod forråelsen og trækker tråde helt frem til nutidens gadebander og konflikter.

30. nov
Koen – verdens vigtigste dyr
Cand.scient., kvægekspert og dyre-elsker Anton Raundahl
I den offentlige debat er koen blevet ensbetydende med klimakrise. Sandheden er dog noget mere nuanceret, og foredraget vil gøre deltageren klogere på, hvilke forhold der faktisk gør sig gældende. Desuden behandles koens mulige rolle i forhold til sjældne og truede dyr og planter, både i fortiden og fremtiden.
For 10.000 år siden blev omkring 100 urokser tæmmet et sted i Mellemøsten. Denne begivenhed fik uvurderlig betydning for vores civilisation.

7. dec
Livet er en cirkus
Tidligere cirkusprinsesse Suzanne Berdino
Hvordan er det at vokse op i en cirkus familie i en mandsdomineret verden? Hvad sker der, når man bryder ud og får succes med forestillinger, hvor man kommer til at arbejde sammen med Benny og Bjørn fra ABBA? Hvordan får man arbejdet som cirkusprinssesse og rollen som mor til trillinger til at spille sammen? Må man snakke om at være cirkusprinsesse med stomi? Og hvad med kærligheden, når den kommer i skikkelse af en 18 år yngre mand?
Sikke et cirkus, når Suzanne Berdino fortæller om sit liv!



Lignende kurser