Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 800 kr/person

Kursusdage

  • 27-09-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 04-10-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 11-10-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 25-10-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 01-11-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 08-11-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 15-11-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00
  • 22-11-2022
    Tirsdag
    10:00 - 12:00

Beskrivelse

Tirsdag 27.09
Fhv. forstander på Bornholms højskole Lillian Hjorth-Westh
Thit Jensen
Det er over 100 år siden kvinderne fik stemmeret. Grundlovsændringen i juni 1915 ændrede historien i Danmark.
Thit Jensen var en af kvinderne der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til HELE DANMARKS THIT. Hun oplevede at Danmark tog hende til sig, men hun havde også oplevet hvor svært det var at gå foran. Hun blev udskældt og hun følte sig ramt. Men hun var stærk, modig og en meget veltalende person. 
Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner og var i mellemkrigstiden den mest læste danske forfatter.
Hvem var denne Thit Jensen der voksede op i den lille by Farsø i Himmerland?  Hun var en flamme!

Tirsdag 04.10
Eventyrer Rasmus Krath
Fantastiske Brasilien
Mens Europa led nød og nedgang under finanskrisen, havde Brasilien medvind og bevægede sig mod bedre tider.
Landet blev 194% rigere på ti år, og man talte om en ny stormagt i det globalpolitiske spil. Men i dag er udviklingen vendt, og Brasiliens fremgang er sat på pause. Hvad er der sket? Nutidens Brasilien er kompleks og rummer både skønhed, grusomhed, overflod og fattigdom. Jeg binder trådene sammen og viser vej igennem både det smukke, det dragende og det onde i Latinamerikas største land.

Tirsdag 11.10
Barnebarn af kaptajn Jespersen Margrethe Neergaard
Tag dig sammen - slip din magelighed
Danskerne rører mere ved deres mobil end ved hinanden.
Jeg vil gerne ruske op i danskernes manglende bevægelse!  Foredraget er krydret med anekdoter om min morfar, Kaptajn Jespersens holdninger, samt hans humoristiske indfaldsvinkel til menneskenes svage og stærke sider.
Disse værdier er højaktuelle i vores digitale tidsalder.

Tirsdag 25.10
Multikunstner Bjørn Ignatius Øckenholt
Moderne kunst er ikke nogen ny opfindelse.
Der har været moderne kunst siden kunst kom på mode og blev noget pæne mennesker kunne mene noget om. Periodisk er det god smag at have dårlig smag og i det hele taget kan det være lidt forvirrende at skulle mene noget, hvorfor det kan være fristende bare at synes noget i stedet for. Viden kan være svært belastende, ikke mindst hvis man har travlt og i forvejen sover dårligt og er det der kunst i det hele taget ikke en opreklameret luksus man kan leve glimrende foruden?
 
Foredragsholderen er ofte uenig med de fleste om det meste, men ellers relativt omgængelig.


Tirsdag 01.11
Anklager Anne Birgitte Stürup
På ofrenes side - en anklagers liv.
Som anklager gennem næsten 45 år har Anne Birgitte Stürup især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser. Her fortæller hun om sit arbejde for anklagemyndigheden og ikke mindst for de uskyldige og ofte helt tilfældige ofre. Et portræt af en modig kvinde, der har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Hun har haft sager som f.eks. det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, drabet på den italienske turist i København, den hiv-smittede karatetræner, serieforbryderen fra de københavnske parker og om den voldtægtsforbryder, der blev kendt som Amager-manden. Anne Birgitte Stürup har i ca. 15 år også tilbragt tid på Bornholm når hun skulle møde i retten, og hun vil også fortælle om sine sager på Bornholm.

Tirsdag 08.11
Birgitte Kosovic
Det du ikke vil vide.
I foredraget fortæller jeg om den dansk-jugoslaviske familie, jeg er vokset op i, der altid var på kanten af et sammenbrud på grund af min fars voldsomme vrede, og som blev ødelagt, da han i 2013 besluttede, at vi skulle være som døde for hinanden. Er det en fortælling om mislykket integration? Er det en fortælling om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt? Døm selv, når jeg fortæller om mit barndomshjem.

Tirsdag 15.11
Journalist David Trads
Verden lige nu! Hvad pokker sker der?
Den verden, vi troede, vi kendte er under opbrud. Putin overrumplede os med sit brutale angreb på Ukraine. Trump ryster fortsat Amerika, som er ved at blive flået itu. Kinas diktatur presser i stigende grad Vesten. Europa prøver at holde sammen. David Trads, forfatter og journalist, giver i sit både seriøse og underholdende foredrag et indblik i verden, som den ser ud netop nu.

Tirsdag 22.11
Skoleleder og Bolværksmatros Brian Kronborg
Nat på Atlanterhavet
En nat i juli 1956 skar stævnen fra det svenske skib Stockholm sig dybt ind i siden på Italiens stolthed, passagerlineren Andrea Doria. 51 mennesker omkom på Atlanterhavet den nat, men hvad skete der egentlig – og hvorfor?
Foredraget er en nervepirrende beretning om de angstfyldte timer, hvor Andrea Doria drev omkring, dødeligt såret uden brugbare redningsbåde til alle. Og det er en beretning om en katastrofe, der fødte helte og kujoner ud af helt almindelige mennesker – som den slags begivenheder altid gør.


Bemærk

PROGRAMÆNDRING: I det oprindelige program skulle jagerpilot Thomas Kristensen holde foredraget den 22. november. Thomas er blevet forhindret, og i stedet holder Brian Kronborg foredraget Nat på Atlanterhavet.

Lignende kurser