Lignende kurser

Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud

Kursusdage

Beskrivelse

Oplev skønne Öland. Öland er en herlig og overraskende ø i Østersøen, blot et smut over den flotte bro fra Kalmar. Trods den korte afstand fra fastlandet byder Öland på sit helt eget univers.
Naturen er enestående, nogle steder gold og barsk, andre steder frodig og med mange spændende plantearter. Öland byder på fortidsminder som jernalderborge og mindesmærker samt runestene, der stammer tilbage fra vikingetiden, samt hundredvis af vindmøller. Vi skal opleve øen med lokalguide med besøg på Borgholm Slot og  Fyret Langa Jan. Vi skal opleve den charmerende by Kalmar, der ligger ved den 6 km lange Öland bro og er én af Sveriges ældste byer. Og vi skal besøge Frilandsmuseet Ölands Museum Himmelsberga, der omfatter en række store gårde fra 1700- og 1800-tallet, gallerier med bl.a. malerier fra Öland og museumsbutik. Vi bor på Hotel Skansen, som ligger i det smukke Färiestaden, tæt på Ölandsbroen og Kalmar. Turleder er Lisa Elsbøll, som er kulturhistoriker, dansker og bosat i Malmø. Lisa har i mange år delt sin glæde over Sverige med mange AOF gæster og ser frem til at vise det spændende og meget smukke hjørne af Sverige frem.

Dag 1:
Efter opsamling går turen mod Sverige og Öland. Vi gør holdt i Kalmar, en af Sveriges ældste byer.
Her blandes det bedste fra fortiden med nutidens moderne byliv. Byens historie omfatter bl.a. Kalmarunionen, Gustav Vasa og Niels Dacke. Oplev byens charme med en hyggelig tur rundt i de små gader med butikker, restauranter og forskellige seværdigheder. Frokosten nydes i Kalmar inden vi kommer frem til vores hotel på Öland sidst på eftermiddagen. Aftensmaden nydes på hotellet

Dag 2:
Efter en dejlig morgenmad går turen rundt på Öland med lokalguide. Vi skal opleve den fantastiske natur og spændende historie. Mod nord besøger vi bl.a. den imponerende ruin Borgholms Slot, der
 rejser sig på en 30 meter høj klippeknude med næsten lodrette sider mod havet og en flot udsigt over Kalmar. Og mod syd runder vi det smukke område omkring fyret ”Långe Jan”. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Aftensmaden nydes på hotellet.

Dag 3:
Efter en dejlig morgenmad pakkes bussen. Dagen byder på besøge på Frilandsmuseet Ølands Museum Himmelsberga, som ligger vest for Långlöts kirke midt på Øland. Museet omfatter en hel landsby - en radby - hvor gårdenes produktionsbygninger ligger med facaden helt ud til gaden. I 1950erne blev mange lader og udhuse i radbyerne revet ned for at give plads til nye bygninger, der kunne rumme traktorer og maskiner, men heldigvis nåede Himmelberga at blive omdannet til museum og dermed skånet. Oplev frilandsmuseet Ølands Museum Himmelsberga. Museets gallerier viser bl.a. skiftende udstillinger af lokal kunst og kunsthåndværk.
Først på eftermiddagen går turen atter mod Danmark. Forventet retur i København omkring kl. 18.30

Pris: 4395 Kr. - pr. pers. i delt dobbeltværelse
Tillæg eneværelse: Kr. 595,- pr. pers.

Prisen inkluderer:
 Vores egen bus på hele turen
 2 x overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
 2 x aftensmad på hotellet (2-retters menu inkl. mineralvand eller let øl
 3 x frokost på restaurant
 1 x madpakke inkl. 1 vand fra hotellet
 Entré til Frilandsmuseet Öland Himmelsberga
 Entré til Borgholm Slot
 Dansk turleder på hele turen
 Lokal guide (svensk) til dagsudflugt på dag 2
Drikkevarer og kaffepauser er ikke inkluderet.

Hotel: Hotel Skansen Öland - https://www.hotelskansen.com/
Hotellet ligger i det smukke Färiestaden tæt på Ölandsbroen og Kalmar.

Bemærk

Pris: 4395 Kr. - pr. pers. i delt dobbeltværelse
Tillæg eneværelse: Kr. 595,- pr. pers.

Hotel: Hotel Skansen Öland - https://www.hotelskansen.com/
Hotellet ligger i det smukke Färiestaden tæt på Ölandsbroen og Kalmar.


Lignende kurser